Gennem foråret og sommeren 2022 tog Paradoks naturen og klimaet under behandling og bragte artikler, der besvarede spørgsmålet: WHAT ON EARTH IS GOING ON?
Seriens bidrag
-
Solen og planternes metafysik – en kritisk læsning af Emanuele Coccias filosofi
-
Når de ufødtes blik bryder isen
-
Om muligheden for en etisk klimakonsensus – og hvorfor den er vigtig
-
Utilstrækkelighed og det ubegribelige – erfaringer af natur
-
En naturhistorisk perspektivændring – læsning af en passage hos W.G. Sebald
-
Ud af laboratoriet, Bruno, ud i naturen! En kritisk rekonstruktion af Latours natursyn
-
Kan det dydige menneske redde kloden?
-
Klimakrisens paradoks: Drop tragedien og omfavn komedien
-
Gode vibrationer: Om Hartmut Rosa som naturfilosof
-
Den store resynkronisering: Resonansens betydning for liv og politik
-
Kommunocæn? Et kritisk blik på posthumanismen
-
Naturens musikalitet
Spørgsmålet
Jordens tilstand er kritisk. For at forstå og ikke mindst handle ud fra det faktum, kan filosofien naturligvis ikke stå på egne ben, endsige skabe nogen direkte “løsninger” i instrumentel forstand. Men filosofien er i stand til, som Thomas Schwarz Wentzer tidligere har formuleret det i Paradoks, at tænke det “utænkelige”; at tænke det, som tidens materielle betingelser og horisont er udtryk for, i nye konstellationer:
At tænke betyder, at man prøver at skabe en intellektuel orientering, der tør tiltale det, som krisen er et udtryk for, i nye og måske hidtil ukendte begreber og tankemønstre, der synes at ligge hinsides det hidtil forsvarlige og kendte.
Ofte kræver den konkrete historiske situation, at bestemte spørgsmål stilles på nye måder, eller også viser et bestemt begrebsapparat sig utilstrækkeligt og må fornyes eller erstattes. Den nuværende planetære krise – som mange kæder sammen med den omstridte term “antropocæn”, der henviser til, at menneskelig handlen har forårsaget radikale brud i Jordens interagerende fysiske, kemiske og biologiske systemer – er langt fra en undtagelse. Den afføder en bred vifte af sammenvævede teoretiske såvel som praktiske spørgsmål, der må stilles og besvares på ny – det gælder alt lige fra de etiske, politiske, retsfilosofiske, teknologifilosofiske, videnskabsteoretiske, epistemologiske og metafysiske af slagsen.
Udgangspunktet for dette tema er, at filosofien og dens søsterfag kan tilbyde noget i den nuværende situation, som andre discipliner ikke kan. Ud fra den antagelse inviterer vi alle teoretikere til at indsende bidrag om den planetære krise. Bidragene kan fokusere på alt lige fra metafysiske overvejelser over forholdet mellem menneske og natur til konkrete analyser af klimapolitiske handlingsformer. De kan tage afsæt i følgende spørgsmål og temaer, men er ikke begrænset af dem:
- Er nulevende mennesker ansvarlige for fremtidige generationer af mennesker såvel som ikke-menneskelige dyr?
- Hvad er en “organisme”, og hvilke organismer kan tilskrives “bevidsthed” eller “følelser”? Og hvad er kriterierne for at tilskrive noget eller nogen (moralsk) værdi?
- Hvad er “natur”? Er distinktionen mellem “natur” og “kultur” holdbar?
- Hvilke etiske overvejelser medfører den moderne teknologi?
- Hvad er de epistemologiske implikationer af klimamodeller, især i forhold til arbejdet med enorme tids- og rumskalaer, som det for eksempel er tilfældet med hensyn til analyser af iskerner? Og hvordan skal vi forstå klimaskepticisme fra et socialepistemologisk perspektiv?
- Hvilke politiske strategier og modstandsformer er legitime i den nuværende situation?
- Hvilken rolle kan æstetikken spille i klimakatastrofens tidsalder?
- Hvad er kapitalismens rolle i klimakrisen?
- Hvad kan vi bruge fænomenologiske undersøgelser af menneskers erfaringsformer i forhold til den ikke-menneskelige natur til?
- Hvordan bør vi forstå “tid” og “historie” når “naturens” og “vores” historie smelter sammen i den “antropocæne” tidsalder?