Betingelserne for politisk tænkning og handling er under forvandling, samtidig med at mængden af politiske problemer, kriser og spørgsmål hober sig op i en grad, som kan virke handlingslammende. Hvorhen skal man rette sit politiske engagement, når demokratiet trues, kapitalen koncentreres, klimaet ignoreres og en verdensorden smuldrer? Omvendt synes disse sammenfaldende begivenheder også at have åbnet et politisk handlingsrum, som både har genoplivet gamle fløje, bevægelser og ideologier, og måske også affødt nye.
Det eneste, der ser ud til at stå klart i den nuværende politiske situation, er, at fremtiden ikke kommer til at ligne nutiden, og at ingen kan forudse, hvad der kommer til at ske. Stadig flere synes overbevist om, at politik, som vi kender det, ikke kan fortsætte, at politikken er sat ud af kurs – men der er langtfra enighed om alternativerne.
“Hvad må der gøres?” spurgte Lenin ved indgangen til det 20. århundrede. Nu spørger Paradoks: “Hvad må der tænkes?” For politiske opbrud kalder på tænkning, og derfor indbyder vi til en gentænkning af politikkens mulighed og fremtid, dens væsen og uvæsen – ikke for at forudsige, hvor verden er på vej hen, men for at spørge, hvordan vi kan tyde den politiske virkelighed, og hvad der kan gøres.
Vi tager imod bidrag, der teoretiserer og udlægger de nuværende politiske situationer, subjekter og bevægelser og genovervejer politikkens mulighedsbetingelser i dag og i fremtiden. Vi modtager både klassiske artikler og kortere formater af mere essayistisk karakter.
Bidrag kan eksempelvis omhandle spørgsmålene:
- Hvad betyder politik i dag? Og hvor finder den sted?
- Hvilke begreber kan gøre nutidens politiske tilstand forståelig?
- Er det tid til at tænke eller handle? Hvad udgør en politisk handling?
- Hvad er sammenhængen mellem filosofi og politik? Og hvad bør den være?
- Viser politik sig i dag uhildet som den stærkes, og måske særligt den pengestærkes, magt?
- Hvem er det politiske subjekt i dag?
- Hvem er de dominerende politiske aktører, og hvordan organiseres politikken i tiden efter massepartiernes fald?
- Hvilke antagonismer definerer den politiske situation? Er der brug for en ny klasseanalyse?
- Hvilken rolle spiller æstetik, etik og videnskab i politik?
- Har det repræsentative demokrati slået fejl? Hvad vil repræsentation og demokrati sige i dag?
- Er det 20. århundredes institutioner forældede eller stadig værd at forsvare? Er der brug for nye institutioner til det 21. århundrede?
- Har politikken brug for utopier? Hvilke utopier er der brug for i dag?
- Hvad er forholdet mellem politik og vold?
- Er ideologikritikkens tid forbi?
- Hvad skal vi forstå ved revolution i dag?
- Hvilken rolle bør Europa, og den europæiske filosofiske tradition, spille på den nye politiske verdensscene?
Deadline: Efter planen udgives de første bidrag i efteråret 2025, men deadline holdes traditionen tro åbent et stykke længere.
Hvad må du gøre: Vi modtager både klassiske artikler og kortere formater af mere essayistisk karakter, dog max. 10 normalsider. Bidrag skal følge vores skrivevejledning og indsendes her.