Skrivevejledning

Før du ind­sen­der dit bidrag, bedes du sør­ge for, at det føl­ger neden­stå­en­de skri­ve­vej­led­ning.

Almene ret­nings­linjer

  • Artikler skal have en læng­de på maks. 10 nor­mal­si­der, dvs. 24.000 tegn, eks­klu­siv fod­no­ter.
  • Vi opfor­drer til at hol­de kom­men­te­ren­de fod­no­ter til et mini­mum.
  • Sproget skal som udgangs­punkt være dansk. Citater på andet end engelsk og dansk skal ledsa­ges af en over­sæt­tel­se, enten i fod­no­te eller i sel­ve brød­tek­sten.
  • Bidragsyder har ansvar for, at der er læst grun­dig kor­rek­tur på artik­len før den ind­sen­des. Artikler kan sen­des til­ba­ge, hvis redak­tio­nen bedøm­mer, at det­te ikke er til­fæl­det.
  • Artikler må ger­ne inde­hol­de bil­le­der, figu­rer, gra­fer, tabel­ler osv., hvis de bru­ges aktivt i tek­sten (dvs. ikke blot fun­ge­rer som pynt). Sådanne skal ledsa­ges af en titel, evt. efter­fulgt af en kort for­kla­ring, hvis nød­ven­digt. Vær opmærk­som på, at vi ikke kan brin­ge bil­le­der under copy­right uden til­la­del­se.

Formalia

  • Artikler skal begyn­de med brød­tekst. Det bety­der, at de ikke kan begyn­de med en over­skrift, lige­som brug af epi­gra­fer (“stem­nings­ci­ta­ter”) fra­be­des.
  • Artiklens titel må ikke over­skri­de 80 tegn, og for­kla­ren­de under­tit­ler bør så vidt muligt und­gås. Titlen må des­u­den meget ger­ne væk­ke nys­ger­rig­hed og give en lyst til at læse artik­len.
  • Citater i brød­tek­sten angi­ves med “dob­belt cita­tions­tegn”. Ved et citat i citat angi­ves det­te med ‘enkelt cita­tions­tegn’. Længere cita­ter indryk­kes.
  • Udeladelse af ord i en sæt­ning i et citat eller mel­lem to sæt­nin­ger angi­ves med “[…]”. Alle øvri­ge ændrin­ger i cita­tet, eksem­pel­vis ændring til ver­sa­ler, angi­ves ved klam­mer. Hvis der til­fø­jes kur­si­ve­ring, note­res det­te ved hen­vis­nin­gen.
  • Brug kun kur­si­ve­ring og “anfør­sels­tegn” til frem­hæv­nin­ger, ikke fed eller under­stre­get tekst. Titler på artik­ler i brød­tek­sten sæt­tes i “dob­belt cita­tions­tegn”. Bog- og tids­skrift­tit­ler sæt­tes i kur­siv.

Referencer

Artikler publi­ce­res uden lit­te­ra­tur­li­ste og med ful­de hen­vis­nin­ger i fod­no­ter­ne. Fodnoten sæt­tes altid efter punk­tum, kom­ma eller et andet tegn, den står op ad, med­min­dre den hen­vi­ser til et spe­ci­fikt led i sæt­nin­gen.

Referencer skal føl­ge the Chicago Manual of Style Notes and Bibliography (NB). Første gang der hen­vi­ses til et værk, skal alle rele­van­te oplys­nin­ger angi­ves. Ved efter­føl­gen­de hen­vis­nin­ger er det til­stræk­ke­ligt med efter­navn, for­kor­tet titel samt side­tal. Vi fra­be­der des­u­den brug af “ibid.”.

Eksempler

  • Bog: Forfatter, Bogens titel (By: Forlag, Årstal), Sidetal.
    • Første hen­vis­ning: Maurice Merleau-Ponty, Adventures of the Dialectic (Evanston, Ill.: Northwestern University Press, 1973), 23–24.
    • Efterfølgende: Merleau-Ponty, Adventures, 32.
  • Kapitel i en bog: Forfatter, “Kapitel”, i Bogens titel, red. Redaktør (By: Forlag, Årstal), side­tal.
    • Første hen­vis­ning: Morten Haugaard Jeppesen, “Kants revo­lu­tion af tæn­ke­må­den”, i System, fri­hed og vir­ke­lig­hed. En ind­fø­ring i den tyske ide­a­lis­mes hoved­po­si­tio­ner, red. Anders Moe Rasmussen & Morten Ziethen (Aarhus C: Forlaget Philosophia, 2016), 25.
    • Efterfølgende: Jeppesen, “Kants revo­lu­tion af tæn­ke­må­den”, 25.
  • Akademisk arti­kel: Forfatter, “Titel”, Tidsskrift Årgang, Nummer (Årstal): Sidetal
    • Første hen­vis­ning: W. V. Quine, “Two Dogmas of Empiricism”, The Philosophical Review 60, nr. 1 (1951): 20–43.
    • Efterfølgende: Quine, “Two Dogmas”, 29.
  • Online publi­ka­tio­ner: Forfatter, “Titel”, Udgiver, Udgivelsesdato eller sid­ste ændrings­da­to, URL
    • Første hen­vis­ning: Henrik Jøker Bjerre, “Kommunistisk libe­ra­lis­me”, Tidsskriftet Paradoks, 27. august 2020, https://paradoks.nu/2020/08/27/kommunistisk-liberalisme/, ¶5.
    • Efterfølgende: Bjerre, “Kommunistisk libe­ra­lis­me”, ¶5.

I tvivls­til­fæl­de kon­sul­te­res Chicago Manual of Style Online.

Velbegrundede afvi­gel­ser fra refe­ren­cestil – såsom brug af for­kor­tel­ser ved gen­tag­ne hen­vis­nin­ger til et bestemt værk eller en stan­dar­dud­ga­ve (f.eks. Stephanus-pag­i­ne­ring) – angi­ves i en fod­no­te.