• Print
Denne artikel er en del af serien “

Historie og kapitalens logik i Stum tvang


17. februar 2022

Med udgi­vel­sen af Stum tvang har Søren Mau for­må­et at ska­be debat i offent­lig­he­den om et emne, der stort set ellers kun dis­ku­te­res i aka­de­mi­ske ven­stre­fløjskred­se, nem­lig den nær­me­re bestem­mel­se af den øko­no­mi­ske magt, der er sær­egen for den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­de. Sådan­ne teo­re­ti­ske dis­kus­sio­ner ple­jer kun sjæl­dent at nå høj­re­flø­jens medi­er og debat­tø­rer, men også dem har Mau ramt, hvor det gør ondt. Maus værk var såle­des det “mest uhyg­ge­li­ge”, som Mads Lund­by Han­sen, che­fø­ko­nom for den ekstre­me libe­ra­li­sti­ske tæn­ket­ank CEPOS, hav­de læst i “de sene­ste 16 år”.1Ret beset hen­vi­ste Lund­by Han­sen til et inter­view i Poli­ti­ken med Søren Mau.

For­stå­e­ligt nok har det været de mere gene­rel­le kapi­ta­lis­me­kri­ti­ske, sam­tids­a­na­ly­ti­ske og poli­ti­ske poin­ter, man måske kan dra­ge af bogen, der har fyldt i den offent­li­ge debat. Der­for har det i den dan­ske recep­tion til en vis grad været over­set, hvor væg­tigt et bidrag bogen egent­lig er til marxi­stisk teo­ri­ud­vik­ling. Det kan måske sige sig selv, at den offent­li­ge debat og main­stream­me­di­er­ne ikke har for­mat til at for­mid­le de fine­re teo­re­ti­ske nuan­cer og dis­kus­sio­ner i bogen. Stum tvang leve­rer ikke desto min­dre en omfat­ten­de dis­kus­sion af både tid­li­ge­re og nye­re marxi­stisk teo­ri af et omfang, der, hvad jeg ved af, hver­ken eksi­ste­rer på dansk, engelsk eller tysk.

I Stum tvang leve­res en dia­lek­tisk ana­ly­se af kapi­ta­lis­men, der efter min mening udgør et af de sene­ste årti­ers vig­tig­ste for­søg på at etab­le­re en gen­ne­m­ar­bej­det teo­ri om den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des grund­struk­tur. Den fore­lig­gen­de arti­kel, og dens efter­føl­ger, skal betrag­tes som et bidrag til at vide­re­ud­vik­le den­ne teo­ri. I den­ne før­ste arti­kel vil jeg pro­ble­ma­ti­se­re den rol­le, det histo­ri­ske mate­ri­a­le spil­ler i bogen og adva­re mod en risi­ko for, at der etab­le­res for stor en kløft mel­lem den dia­lek­ti­ske ana­ly­se af kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur og mulig­he­den for histo­ri­ske og empi­ri­ske ana­ly­ser. Det­te har, kon­klu­de­rer jeg, også betyd­ning for vores for­stå­el­se af karak­te­ren af den dia­lek­ti­ske ana­ly­se af kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur. Jeg vil i pro­ble­ma­ti­se­rin­gen af det histo­ri­ske mate­ri­a­les rol­le sær­ligt kon­cen­tre­re mig om spørgs­må­let om ska­bel­sen af mar­keds­af­hæn­gig­hed i for­hold til ana­ly­sen af kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur. I den opføl­gen­de arti­kel kaster jeg et kri­tisk blik på bogens begreb om “trans­cen­den­talt klas­se­her­re­døm­me”, der er tæt for­bun­det med spørgs­må­let om mar­keds­af­hæn­gig­hed, hvor jeg vil kri­ti­se­re begre­bet om trans­cen­den­talt klas­se­her­re­døm­me og for­sva­re et begreb om klas­se, der tager udgangs­punkt i udbyt­nings­for­hol­de­ne. Beg­ge artik­ler hand­ler såle­des for­trins­vist om den rol­le, det “histo­ri­ske” spil­ler i Stum tvang, samt den teo­re­ti­ske dis­kus­sion af klas­se­be­gre­bet og for­hol­det mel­lem klas­se og vær­di, der sær­ligt udspil­ler sig i kapi­tel 6, 8 og 9 i Stum tvang.2Kapitel 7 omhand­ler også spørgs­må­let om klas­se og vær­di, men med fokus på, hvad vi gen­nem den dia­lek­ti­ske ana­ly­se kan og ikke kan afle­de om de for­skel­le, der pro­du­ce­res under kapi­ta­lis­men, såsom køn og race. De emner har Sus­an­ne Pos­sing behand­let i sin kom­men­tar til Stum tvang her i Para­doks: Sus­an­ne Pos­sing, “Hvor­for er den … Continue reading

Den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des grund­struk­tur og spørgs­må­let om det histo­ri­ske

Da marxis­men igen begynd­te at få vind i sej­le­ne fra 1960’erne, udvik­le­de der sig i sær­ligt Tys­kland og sene­re Skan­di­navi­en en ny læs­ning af Marx’ kri­tik af den poli­ti­ske øko­no­mi. Det var en for­m­a­na­ly­tisk læs­ning, som lag­de vægt på den dia­lek­ti­ske udled­ning af kri­tik­ken af den poli­ti­ske øko­no­mis kate­go­ri­er. For­m­a­na­ly­se hen­vi­ser her til ana­ly­sen af det, Marx kald­te “øko­no­mi­ske form­be­stem­mel­ser”. Pro­duk­ter­ne af arbej­de er i alle pro­duk­tions­må­der ting eller ser­vi­ces, der til­freds­stil­ler bestem­te behov. Det er dog kun i kapi­ta­lis­men, at arbejds­pro­duk­ter­ne gene­relt optræ­der på mar­ke­det som varer – de anta­ger vareform. Ud fra den­ne simp­le betragt­ning, kan der dia­lek­tisk udle­des en ræk­ke andre for­mer, såsom pen­ge­for­men og kapi­tal­for­men (P‑V-P, dvs. pen­ge, der via byt­te bli­ver til fle­re pen­ge), og det kan vises, hvor­le­des kapi­tal­for­men for­ud­sæt­ter eksi­sten­sen af arbejds­kraft, og der­med kan løn­for­men udle­des, og så frem­de­les.

I for­bin­del­se med den nye Marx-læs­nings for­m­a­na­ly­ti­ske kort­læg­ning af kapi­ta­lens logik, opstod det afgø­ren­de spørgs­mål om, hvad der nær­me­re bestemt hører under den­ne logik. I Dan­mark blev den nye Marx-læs­ning pri­mært for­mid­let i en gan­ske sær­lig vari­ant kendt som kapi­tal­lo­gik­ken. Det var net­op spørgs­må­let om “kri­tik­ken af den poli­ti­ske øko­no­mis omfangslo­gi­ske sta­tus”, alt­så omfan­get af kapi­ta­lens logik, som for nyligt afdø­de Hans-Jør­gen Schanz spurg­te til i sin bog af sam­me titel fra 1973. Den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des grund­struk­tur skul­le kort­læg­ges gen­nem en dia­lek­tisk ana­ly­se af de øko­no­mi­ske form­be­stem­mel­ser i kri­tik­ken af den poli­ti­ske øko­no­mi.

Så snart den nye Marx-læs­ning duk­ke­de op, viste der sig også en ræk­ke pro­ble­mer med udred­nin­gen af kapi­ta­lens logik. For det før­ste dis­ku­te­re­de man, hvor­dan man kun­ne gå fra den dia­lek­ti­ske ana­ly­se af de øko­no­mi­ske form­be­stem­mel­ser til kon­kre­te empi­ri­ske under­sø­gel­ser og fra for­m­a­na­ly­sen til en under­sø­gel­se af for­hol­det mel­lem den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des grund­struk­tur og de områ­der af den soci­a­le vir­ke­lig­hed, der ikke hører til den­ne grund­struk­tur selv. For det andet udvik­le­de der sig en dis­kus­sion af for­hol­det mel­lem logik og histo­rie, alt­så hvor­dan kapi­ta­lens logik opstod og udvik­le­de sig histo­risk, og hvor­vidt og hvor­når histo­ri­ske for­kla­rin­ger må brin­ges i spil i for­hold til formanalysen.3Herunder også en dis­kus­sion af dia­lek­tik­kens sta­tus (var det blot en ren meto­de?) og for­hol­det mel­lem kri­tik­ken af den poli­ti­ske øko­no­mi og en histo­risk mate­ri­a­lis­me, som også var anven­de­lig på andre pro­duk­tions­må­der end den kapi­ta­li­sti­ske. Se Curt Søren­sen, Marxis­men og den soci­a­le orden (GMT, 1976), sær­ligt bind 1, … Continue reading Pro­blem­stil­lin­ger­ne i dis­se dis­kus­sio­ner kan eksem­pel­vis illu­stre­res med den såkald­te stats­af­led­nings­de­bat, der omhand­le­de, hvor­le­des for­m­a­na­ly­sen kun­ne anven­des på et fæno­men (sta­ten), der til­sy­ne­la­den­de ikke direk­te kun­ne afle­des af kapi­tal­for­men. Et andet inter­es­sant områ­de var spørgs­må­let om arbej­der- og klas­se­be­vidst­hed, og hvor­vidt bestem­te bevidst­heds­for­mer (og ide­o­lo­gi) kun­ne afle­des af formanalysen.4Se eksem­pel­vis Anders Lund­k­vist, Kapi­ta­lens bevidst­heds­for­mer (GMT, 1972) og Ole Marquardt, “Konjunk­tur­for­løb og klas­se­be­vidst­hed”, Jyske histo­ri­ker (1974). På trods her­af ved­blev net­op for­hol­det mel­lem for­m­a­na­ly­se og empi­ri­ske under­sø­gel­ser, logik og histo­rie, at mart­re den kapi­tal­lo­gi­ske til­gang, og her­hjem­me blev det eksem­pel­vis dis­ku­te­ret ivrigt i både tids­skrif­tet Kurasje, den Jyske histo­ri­ker og Histo­ri­e­vi­den­skab.5I Vest­tys­kland f.eks. i tids­skrif­ter som Sozi­a­li­sti­s­che Poli­tik og Pro­ble­me des Klas­senkamp­fes.

Poin­ten med den­ne kor­te oprids­ning af den nye Marx-læs­ning er, at Stum tvang, til dels med inspira­tion i den­ne læs­ning, på sam­me måde angår “den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des væsensbestemmelser”.6Søren Mau, Stum tvang: En marxi­stisk under­sø­gel­se af kapi­ta­lis­mens øko­no­mi­ske magt (Aar­hus: Klim, 2021), 29. Her­ef­ter for­kor­tet ST. Bogens for­mål er såle­des at under­sø­ge, hvor meget vi på bag­grund af “en dia­lek­tisk ana­ly­se af kapi­ta­lis­mens ide­a­le tvær­snit” kan sige om kapi­ta­lens øko­no­mi­ske magt. Til det for­mål udvik­les der i før­ste del af bogen en ræk­ke ori­gi­na­le soci­a­lon­to­lo­gi­ske ind­sig­ter, der etab­le­rer, hvad de onto­lo­gi­ske mulig­heds­be­tin­gel­ser er for kapi­ta­lens øko­no­mi­ske magt. Bogen hol­der sig ikke strengt til en marxo­lo­gisk under­sø­gel­se, men sæt­ter der­i­mod både et spe­ci­fikt under­sø­gel­ses­ob­jekt (kapi­ta­lens øko­no­mi­ske magt) og dis­ku­te­rer sam­ti­digt en omfat­ten­de marxi­stisk teo­re­tisk lit­te­ra­tur i for­hold til det marxo­lo­gi­ske aspekt. Ende­lig argu­men­te­res der i bogen også for, at kapi­ta­lens logik nød­ven­dig­vis ind­skri­ver “sig i den soci­a­le repro­duk­tions mate­ri­el­le kompositioner”.7ST, 305. Den måde, hvor­på kapi­ta­lens logik omfor­mer det soci­a­le liv og mate­ri­a­li­te­ten illu­stre­res i tred­je del af bogen, blandt andet med hen­syn til pro­duk­tions­pro­ces­sen og arbej­der­nes krop­pe samt natu­ren og land­bru­get.

Det brin­ger mig til mit cen­tra­le spørgs­mål, nem­lig hvor­le­des bogen for­hol­der sig til, hvil­ken rol­le det histo­ri­ske spil­ler i for­hold til den dia­lek­ti­ske ana­ly­se, og hvad for­hol­det mel­lem ana­ly­sen af kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur og de empi­ri­ske ana­ly­ser er. Som nævnt afle­des der en nød­ven­dig­hed i kapi­ta­lens logik til at væve sig ind i og reor­ga­ni­se­re det soci­a­le liv og natu­ren, pro­ces­ser, der illu­stre­res med en ræk­ke eksemp­ler. I ind­led­nin­gen under­stre­ges det såle­des, at det histo­ri­ske og empi­ri­ske niveau kun bli­ver ind­dra­get som “eksemp­ler og illustrationer”,8ST, 29. og i kon­klu­sio­nen hæv­des det, at de teo­re­ti­ske ind­sig­ter, der er udvik­let i bogen, også “kan bru­ges på lave­re abstrak­tions­ni­veau­er”, impli­cit empi­ri­ske under­sø­gel­ser, der også er direk­te poli­tisk relevante.9ST, 306. Umid­del­bart optræ­der histo­ri­en og histo­ri­ske fæno­me­ner bogen igen­nem kun som illu­stra­tio­ner og eksemp­ler, om end som illu­stra­tio­ner af nød­ven­di­ge træk ved kapi­ta­lens logik. Det aner­ken­des des­u­den i ind­led­nin­gen, at det­te adskil­ler sig fra Marx’ kri­tik af den poli­ti­ske øko­no­mi på den måde, at det histo­ri­ske mate­ri­a­le var en inte­gre­ret del af den­ne.

Vi kan nu pro­ble­ma­ti­se­re i hvert fald to ting i Stum tvang. For det før­ste efter­la­des det som et åbent spørgs­mål, hvor­dan vi bli­ver i stand til at gå fra blot at illu­stre­re, hvor­dan kapi­ta­lens logik udfol­der sig histo­risk, til rent fak­tisk også at bru­ge teo­ri­en om kapi­ta­lens øko­no­mi­ske magt til at lave histo­ri­ske og empi­ri­ske ana­ly­ser. Det kan efter min mening ikke for­ud­sæt­tes, at teo­ri­en, der udvik­les i bogen, uden vide­re kan anven­des på lave­re abstrak­tions­ni­veau­er uden yder­li­ge­re meto­disk og begrebs­ligt arbejde.10I sin anmel­del­se af Stum tvang påpe­ger Magnus Møl­ler Zieg­ler såle­des også, at der mang­ler en åbning til et “meso­ni­veau”. Det er jeg enig i, men som vi skal se, mang­ler der også en dis­kus­sion af det histo­ri­ske mate­ri­a­les rol­le i for­hold til den dia­lek­ti­ske ana­ly­se alle­re­de inden et sådant meso­ni­veau. Se Magnus Møl­ler Zieg­ler, … Continue reading For det andet kan vi stil­le spørgs­måls­tegn ved, om det histo­ri­ske rent fak­tisk blot spil­ler en rol­le som “eksemp­ler og illu­stra­tio­ner” i den dia­lek­ti­ske ana­ly­se af den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des grund­struk­tur. Det er nem­lig sådan, at der i løbet af Stum tvang fle­re gan­ge duk­ker histo­ri­ske betragt­nin­ger op, som jeg ikke mener blot tje­ner som “eksemp­ler og illu­stra­tio­ner”, men som mere eller min­dre ind­går i det teo­re­ti­ske argu­ment og den dia­lek­ti­ske ana­ly­se. Behand­lin­gen af det histo­ri­ske mate­ri­a­le har dog ind­fly­del­se på, hvor­dan den kapi­ta­li­sti­ske grund­struk­tur frem­stil­les i den dia­lek­ti­ske ana­ly­se. Jeg vil i det føl­gen­de pro­ble­ma­ti­se­re et par af de ste­der, hvor det histo­ri­ske mate­ri­a­le og de teo­re­ti­ske slut­nin­ger, der dra­ges på den bag­grund, bli­ver ind­dra­get, og her­i­gen­nem illu­stre­re nød­ven­dig­he­den af en grun­di­ge­re stil­ling­ta­gen til for­hol­det mel­lem den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling af kapi­ta­lis­mens væsens­be­stem­mel­ser og det histo­ri­ske.

Kapi­ta­lis­me og biopo­li­tik?

Lad mig star­te med dis­kus­sio­nen af Foucault og Agam­ben i kapi­tel 6. På det­te punkt i ana­ly­sen er det ble­vet etab­le­ret, at den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des grund­struk­tur for­ud­sæt­ter en fun­da­men­tal adskil­lel­se mel­lem livet og dets betin­gel­ser, der sam­ti­dig gør kapi­ta­len i stand til at ind­sæt­te sig selv som for­bin­del­ses­led­det her­i­mel­lem. Som et resul­tat af split­tel­sen mel­lem livet og dets betin­gel­ser opstår pro­le­tar­sub­jek­tet, et “ ‘nøgent liv’ eller et ‘blot og bart sub­jekt’, afskå­ret fra sine objek­ti­ve betingelser”.11ST, 133. Adskil­lel­sen mel­lem livet og dets betin­gel­ser og pro­le­tar­sub­jek­tet ven­der jeg til­ba­ge til om lidt. Fore­lø­bigt hand­ler det om, hvor­dan dis­se poin­ter bru­ges til at dis­ku­te­re Foucault og Agam­ben og deres begreb om “biopo­li­tik”.

I Stum tvang rede­gø­res der for, hvor­dan biopo­li­tik optræ­der hos Foucault som en magt­form, der opstår i sid­ste del af den tid­ligt moder­ne peri­o­de og refe­re­rer til sta­tens for­søg på at admi­ni­stre­re befolk­nin­gens liv gen­nem en ræk­ke magt­tek­nik­ker og rege­rings­prak­sis­ser. Foucaults begreb om biopo­li­tik afgræn­ses her­ef­ter fra Agam­bens begreb. Hvor biopo­li­tik hos Foucault pla­ce­res histo­risk som et afgø­ren­de aspekt ved den moder­ne stats udvik­ling fra det 17. århund­re­de og frem, spo­rer Agam­ben biopo­li­tik­kens oprin­del­se i en fle­re tusin­de år gam­mel vest­lig suveræ­ni­tetslo­gik. Hos Agam­ben bli­ver suveræ­ni­tetslo­gik­ken knyt­tet til begre­bet om det “nøg­ne liv”, som “et liv, der er adskilt fra sin kon­kre­te form og redu­ce­ret til det blot­te fak­tum, at det ikke i bio­lo­gisk for­stand er dødt”, og der­med ker­ne­ek­semp­let på det liv, biopo­li­tik­ken for­sø­ger at administrere.12ST, 149. Efter den­ne præ­sen­ta­tion af Foucault og Agam­ben argu­men­te­res der for, at det nøg­ne liv hver­ken er et resul­tat af en æld­gam­mel suveræ­ni­tetslo­gik, som hos Agam­ben, eller kan redu­ce­res til en form for “moder­ne” stats­magt, som hos Foucault, men der­i­mod er et resul­tat af den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­de: “Det nøg­ne liv er resul­ta­tet, ikke af suveræn vold, men af de øko­no­mi­ske for­holds stum­me tvang: Adskil­lel­sen af livet og dets betin­gel­ser er den oprin­de­li­ge biopo­li­ti­ske frak­tur, der lig­ger til grund for den moder­ne biopolitik”.13ST, 152.

Dis­kus­sio­nen om for­hol­det mel­lem kapi­ta­lis­men og biopo­li­tik­ken udfol­der sig på et histo­risk såvel som logisk abstrak­tions­ni­veau. Der argu­men­te­res for, at den biopo­li­ti­ske frak­tur og det nøg­ne liv både er et histo­risk resul­tat af den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­de, og at det hører til den­nes grund­struk­tur, spe­ci­fikt kapi­tal­for­hol­det. Kon­kre­te eksemp­ler på biopo­li­tik kan ikke direk­te afle­des af kapi­tal­for­hol­det, men vi kan ikke for­stå dem uden at for­stå, at biopo­li­tik­kens mulig­heds­be­tin­gel­ser er sat med de kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold. Kapi­ta­lis­men har i sin grund­struk­tur gen­nem kapi­tal­for­hol­det en ten­dens til at ska­be nøgent liv, som dog i Stum tvang omfor­tol­kes som et i før­ste omgang øko­no­misk sna­re­re end et juri­disk sub­jekt.

Der rej­ser sig dog en ræk­ke pro­blem­stil­lin­ger i for­bin­del­se med afled­nin­gen af den biopo­li­ti­ske magt­form fra kapi­tal­for­hol­det. Hvor­dan for­hol­der vi os eksem­pel­vis til Agam­bens iden­ti­fi­ka­tion af det nøg­ne liv langt tid­li­ge­re end kapi­ta­lis­mens frem­komst i den tid­ligt moder­ne peri­o­de? I bogen tages Foucault i den sam­men­hæng i for­svar for at vise, at biopo­li­tik er et spe­ci­fikt “moder­ne” fæno­men. Pro­ble­met er nu, at det argu­ment kun er hold­bart, hvis vi kan vise, at der er et sam­men­fald mel­lem frem­kom­sten af biopo­li­tik i de tid­ligt moder­ne euro­pæ­i­ske sta­ter og kapi­ta­lis­me. Det er dog ingen­lun­de sådan, at kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold opstod på et gene­relt euro­pæ­isk plan i den tid­ligt moder­ne peri­o­de, men der­i­mod udvik­le­de sig ved siden af ikke-kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold, der læn­ge var domi­ne­ren­de. Vi kan ikke uden vide­re kon­tek­stu­a­li­se­re den biopo­li­tik, vi fin­der iden­ti­fi­ce­ret hos Foucault, som eksem­pel­vis demo­gra­fi og statistik,14Michel Foucault, Socie­ty Must Be Defen­ded: Lec­tu­res at the Col­lé­ge de Fran­ce, 1975–76 (New York: Pica­dor, 2003), 243. inden for kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold. Tvær­ti­mod er der efter min mening et stær­ke­re argu­ment for at kon­tek­stu­a­li­se­re biopo­li­tik­ken inden for spe­ci­fikt ikke-kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold i eksem­pel­vis en ræk­ke tid­ligt moder­ne abso­lu­ti­sti­ske sta­ter. Kri­tik­ken af, at Foucault over­ser ejen­doms- og pro­duk­tions­for­hold, ram­mer rig­tigt, men jeg mener ikke, at der er den histo­ri­ske og nød­ven­di­ge for­bin­del­se mel­lem den biopo­li­tik, her­un­der nøg­ne liv, som Foucault og Agam­ben iden­ti­fi­ce­rer, og kapi­ta­lis­men. Det bety­der ikke, at der ikke er nogen sam­men­hæng over­ho­ve­det, men spørgs­må­let er, på hvil­ket abstrak­tions­ni­veau den­ne sam­men­hæng kan etab­le­res. Vi bør des­u­den også stil­le spørgs­må­let, om ikke de sær­li­ge poli­tik­for­mer og rege­rings­prak­sis­ser, der even­tu­elt kan afle­des af kapi­ta­lens logik og kapi­tal­for­hol­det, bed­re lader sig begrun­de på andre måder end gen­nem en omvej for­bi Foucault og Agam­ben. En begrun­del­se, som for­ud­sæt­ter en tæt opmærk­som­hed på, hvor­dan dis­se poli­tik­for­mer og rege­rings­prak­sis­ser udvik­le­de sig under spe­ci­fikt kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold i sam­men­lig­ning med, hvor­dan de udvik­le­de sig under ikke-kapi­ta­li­sti­ske forhold.15Det hele kom­pli­ce­res af, at en ræk­ke magt­tek­nik­ker, såsom sta­ti­stik og poli­tisk øko­no­mi, opstod både i en kapi­ta­li­stisk (Eng­land) og ikke-kapi­ta­li­stisk (Frank­rig) kon­tekst. Opga­ven bli­ver der­for at under­sø­ge, hvor­dan de for­skel­li­ge pro­duk­tions­for­hold ind­vir­ke­de på biopo­li­tik­kens for­skel­li­ge … Continue reading Det­te eksem­pel på, hvor­dan den dia­lek­ti­ske ana­ly­se af kapi­ta­lis­mens væsens­be­stem­mel­ser må tage høj­de for det histo­ri­ske mate­ri­a­le, leder mig over til en måske mere grund­læg­gen­de pro­blem­stil­ling end spørgs­må­let om biopo­li­tik.

Ska­bel­sen af mar­keds­af­hæn­gig­hed

Hvor­dan opstod kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold, og hvad kan den histo­ri­ske oprin­del­se for­tæl­le os om kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur? I Stum tvang argu­men­te­res der for, at kapi­ta­lis­mens histo­ri­ske oprin­del­se skal adskil­les fra den måde, hvor­på kapi­ta­lis­men repro­du­ce­res, når den først er etab­le­ret. Stum tvang under­sø­ger det sid­ste, ikke det før­ste. Den poin­te ven­der vi til­ba­ge til. Kapi­tel 6 star­ter dog alli­ge­vel med en kort histo­risk skit­se­ring af kapi­ta­lis­mens oprin­del­se, idet de “hoved­kon­klu­sio­ner, den histo­ri­ske forsk­ning i kapi­ta­lis­mens til­bli­vel­se er nået frem til, vil […] hjæl­pe os med at for­stå den form for magt, den indebærer”.16ST, 128. Det for­kla­res dog ikke, hvad den­ne “hjælp” bety­der i meto­disk for­stand for den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling af kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur, og hvor­for den må ind­dra­ges på det punkt i frem­stil­lin­gen. Jeg for­ud­sæt­ter her, at spørgs­må­let om kapi­ta­lis­mens oprin­del­se ind­dra­ges, for­di det er nød­ven­digt på det punkt i ana­ly­sen at demon­stre­re histo­risk, hvor­dan den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­de inde­bæ­rer “den radi­ka­le adskil­lel­se mel­lem livet og dets betin­gel­ser, der gør kapi­ta­len i stand til at ind­sæt­te sig som deres formidler”.17ST, 135. Det histo­ri­ske stof ind­går her direk­te i den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling og teo­ri­ud­vik­lin­gen.

I den kor­te histo­ri­ske skit­se­ring frem­hæ­ves, hvor­dan kapi­ta­lis­mens til­bli­vel­se for­ud­sat­te ska­bel­sen af mar­keds­af­hæn­gig­hed. Det ske­te gen­nem for­dri­vel­sen af sub­si­stens­bøn­der fra jor­den, ind­heg­nin­gen af fæl­leder og den vol­de­li­ge disci­pli­ne­ring af den mar­keds­af­hæn­gi­ge befolk­ning til lønarbejdet.18ST, 129–30. Ud fra den­ne histo­ri­ske argu­men­ta­tion kon­klu­de­res der, at vare­for­men i vir­ke­lig­he­den for­ud­sæt­ter klas­se­her­re­døm­met. Skil­drin­gen af ska­bel­sen af en klas­se mar­keds­af­hæn­gi­ge løn­ar­bej­de­re som den histo­ri­ske for­ud­sæt­ning for kapi­ta­lis­mens til­bli­vel­se er afgø­ren­de i argu­men­tet for, at kapi­ta­lis­mens stum­me tvang, eller øko­no­mi­ske magt, for­ud­sæt­ter klas­se­her­re­døm­me. I kapi­tel otte får vi yder­li­ge­re at vide, at ikke bare for­ud­sæt­ter mar­ke­det bestem­te klas­se­for­hold, men også at “sel­ve mar­ke­dets eksi­stens er et resul­tat af klasseherredømme”.19ST, 186. I kapi­tel ni gives yder­li­ge­re en ren dia­lek­tisk afled­ning af nød­ven­dig­he­den af ver­ti­ka­le klas­se­for­hold for de hori­son­tale mar­keds­for­hold mel­lem pro­duk­tions­en­he­der.

En af de mest ori­gi­na­le og vig­ti­ge argu­men­ter i Stum tvang er ikke blot, at de hori­son­tale mar­keds­for­hold mel­lem pro­duk­tions­en­he­der for­ud­sæt­ter eksi­sten­sen af et ver­ti­kalt klas­se­her­re­døm­me, men også, at ingen af de to for­hold kan redu­ce­res til hin­an­den. For­hol­det mel­lem rela­tio­nen mel­lem mar­keds­af­hæn­gi­ge pri­va­te pro­du­cen­ter på den ene side, og mel­lem kapi­tal og løn­ar­bej­de på den anden, har været et cen­tralt dis­kus­sions­em­ne inden for den marxi­sti­ske teo­ri­ud­vik­ling inspi­re­ret af den nye Marx-læs­ning. Hos teo­re­ti­ke­re som Mois­he Posto­ne, Robert Kurz og enkel­te ste­der også Micha­el Hein­rich redu­ce­res klas­se til blot en frem­træ­del­ses­form for en dybe­re­lig­gen­de hori­son­tal grundstruktur.20Moishe Posto­ne, Time, Labor, and Soci­al Domi­na­tion: A Rein­ter­pre­ta­tion of Marx’s Cri­ti­cal The­ory (Cam­brid­ge Uni­ver­si­ty Press, 1993); Micha­el Hein­rich, Die Wis­sens­chaft vom Wert: die Marxs­che Kri­tik der poli­ti­s­chen Öko­no­mie zwi­s­chen wis­sens­chaft­li­cher Revo­lu­tion und klas­si­s­cher Tra­di­tion (Mün­ster: … Continue reading Hos teo­re­ti­ke­re som Wer­ner Bone­feld, Chris Art­hur og Karl Reit­ter, der­i­mod, bli­ver klas­se­for­hol­det det grund­læg­gen­de og mar­keds­for­hol­de­ne blot fremtrædelsesformer.21Christopher Art­hur, The New Dia­lectic and Marx’s Capi­tal (Ledi­en: Brill, 2004); Karl Reit­ter and Ger­hard Han­lo­ser, Der Beweg­ter Marx – Eine Ein­führen­de Kri­tik Des Zir­ku­la­tions­marxis­mus (Mün­ster: Unrast, 2008); Wer­ner Bone­feld, Cri­ti­cal The­ory and the Cri­tique of Poli­ti­cal Eco­no­my – On Subver­si­ve and Nega­ti­ve Rea­son (New … Continue reading Løs­nin­gen i Stum tvang er et stort skridt fremad i den dis­kus­sion. Vær­di (dvs. for­hol­det mel­lem mar­keds­af­hæn­gi­ge pri­vat­pro­du­cen­ter) for­ud­sæt­ter klas­se, men klas­se for­ud­sæt­ter ikke vær­di: Det er “muligt at fore­stil­le sig en situ­a­tion, hvor de umid­del­ba­re pro­du­cen­ter er adskilt fra pro­duk­tions­mid­ler­ne, men hvor der ikke pro­du­ce­res til mar­ke­det”, men alt­så ikke omvendt.22ST, 206.

Men er det nu rig­tigt? Som vi har set, argu­men­te­res der i Stum tvang både på et histo­risk niveau og sene­re med en dia­lek­tisk afled­ning af vær­di­ens nød­ven­di­ge for­ud­sæt­ning i klas­se­for­hol­det. Den øko­no­mi­hi­sto­ri­ske forsk­ning i opkom­sten af mar­keds­af­hæn­gig­hed blandt engel­ske bøn­der i peri­o­den fra 1500 til 1800 abon­ne­rer dog ikke uden vide­re på påstan­den om, at de fle­ste bøn­der med vold blev for­dre­vet fra deres jord til for­del for kapi­ta­li­sti­ske stor­bøn­der og lan­de­je­re, og at det­te skul­le have været en nød­ven­dig for­ud­sæt­ning for kapi­ta­lis­mens til­bli­vel­se. Main­stream histo­ri­e­forsk­ning peger i ste­det på, hvor­dan små og mid­del­sto­re bøn­der selv begynd­te at pro­du­ce­re til mar­ke­det, hvil­ket før­te til en intern dif­fe­ren­ti­e­ring mel­lem bøn­der. Den­ne inter­ne dif­fe­ren­ti­e­ring­s­te­se fin­des i for­skel­li­ge vari­an­ter, men er også ble­vet stærkt kri­ti­se­ret, sene­st af Spen­cer Dim­mo­ck, der med udgangs­punkt i omfat­ten­de arkiv­stu­di­er har påvist, hvor­dan fæstebønder23Jeg har her anvendt “fæstebøn­der” som over­sæt­tel­se af det engel­ske “copy­hol­ders”. For­hol­de­ne for de to var dog ikke helt de sam­me. Den pri­mæ­re for­skel var, at dan­ske her­re­mænd i løbet af den tid­ligt moder­ne peri­o­de base­re­de en stor del af deres ind­komst på hove­ri fra fæstebøn­der­ne. Sam­me mulig­hed hav­de de engel­ske … Continue reading ofte med direk­te magt­an­ven­del­se blev for­dre­vet fra deres jord i slut­nin­gen af 1400- og i løbet af 1500-tallet.24Spencer Dim­mo­ck, “Expro­p­ri­a­tion and the Poli­ti­cal Ori­gins of Agra­ri­an Capi­ta­lism in Eng­land”, i Case Stu­di­es in the Ori­gins of Capi­ta­lism, red. Xavi­er Laf­ran­ce & Char­les Post (Sprin­ger, 2019). For en god ordens skyld skal det næv­nes, at jeg er yderst kri­tisk over for main­stream­forsk­ning og posi­tiv over for Dim­mo­ck. Som … Continue reading

I den histo­ri­ske skil­dring af kapi­ta­lis­mens til­bli­vel­se i Stum tvang træk­kes der pri­mært på Robert Bren­ner. Det er dog ikke Bren­ners poin­te, at mar­keds­af­hæn­gig­hed i før­ste omgang opstod som et resul­tat af for­dri­vel­sen af bøn­der fra deres jord. I ste­det peger han på, at den særeg­ne og klas­se­kamps­be­stem­te udvik­ling i de engel­ske insti­tu­tio­ner for jord­be­sid­del­se i sid­ste del af mid­delal­de­ren gjor­de, at de stør­re lan­de­je­re ikke var i stand til at hæv­de deres her­skab over­for bøn­der­ne, dvs. de umid­del­ba­re pro­du­cen­ter, og f.eks. kræ­ve hove­ri, men der­i­mod både hav­de kapa­ci­tet og var nødsa­ge­de til at leje deres for­holds­vist omfat­ten­de hoved­gårds­jor­de ud til bøn­der på mar­keds­vil­kår. Sam­ti­dig blev lej­en i for­bin­del­se med for­ny­el­se af fæste­kon­trak­ter­ne så vari­ab­le, at det kon­kur­ren­ce­pres, der alle­re­de gjor­de sig gæl­den­de på mar­ke­det for lan­de­jen­dom for hoved­gårds­jor­den, påvir­ke­de fæs­te­gårds­jor­den. Det­te igang­s­at­te en pro­ces, hvor de sto­re lan­de­je­re blev afhæn­gi­ge af ind­kom­sten fra bøn­der, der måt­te kon­kur­re­re på mar­keds­vil­kår, og hvor de enkel­te bøn­der måt­te ind­ret­te sig på kapi­ta­li­sti­ske repro­duk­tions­stra­te­gi­er med pro­duk­ti­vi­tets­stig­nin­ger og pro­fit­mak­si­me­ring som mål. Som Ellen Meik­sins Wood har peget på, er det bemær­kel­ses­vær­digt, at det kapi­ta­li­sti­ske kon­kur­ren­ce­pres på bøn­der­ne i det sto­re og hele opstod før ska­bel­sen af en lønarbejderklasse.25Se Ellen Meik­sins Wood, “Horizon­tal Rela­tions: A Note on Bren­ner’s Her­e­sy”, Histo­ri­cal Mate­ri­a­lism 4, nr. 1 (1999): 171–80.

Vi kan der­med godt fore­stil­le os en situ­a­tion, hvor der pro­du­ce­res under mar­keds­kon­kur­ren­cens vil­kår, men hvor de umid­del­ba­re pro­du­cen­ter end­nu ikke er fuld­stæn­digt adskil­te fra pro­duk­tions­mid­ler­ne. Mar­keds­af­hæn­gig­hed opstod ikke som et resul­tat af den­ne adskil­lel­se. Vi kan alt­så kon­klu­de­re, at vær­di hver­ken for­ud­sæt­ter eller er et resul­tat af klas­se, i hvert fald ikke i histo­risk for­stand. Lige­le­des for­ud­sæt­ter klas­se hel­ler ikke vær­di, for­di vi kan fore­stil­le os klas­se­sam­fund uden mar­keds­af­hæn­gig­hed, sådan som det også har været til­fæl­det i de fle­ste histo­ri­ske klas­se­sam­fund. Selv­om den­ne kon­klu­sion umid­del­bart er i mod­strid med bogens udsagn, at klas­se er en nød­ven­dig for­ud­sæt­ning for (og end­da resul­te­rer i) vær­di, under­støt­ter dis­kus­sio­nen af det histo­ri­ske mate­ri­a­le argu­men­tet i bogen om, at de ver­ti­ka­le og de hori­son­tale for­hold i kapi­ta­lis­men er irre­ducib­le til hin­an­den. Det er dog muligt at argu­men­te­re for, at selv­om den hori­son­tale mar­keds­af­hæn­gig­hed histo­risk opt­rå­d­te før ska­bel­sen af en løn­ar­bej­der­klas­se, så er kapi­ta­lis­men per defi­ni­tion et system, der inde­bæ­rer både ver­ti­ka­le klas­se­for­hold og hori­son­tale mar­keds­for­hold, hvor­for kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur nød­ven­dig­vis for­ud­sæt­ter beg­ge. Den­ne tau­to­lo­gi­ske slut­ning løser dog ikke pro­ble­met med, hvor­dan vi for­bin­der den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling af kapi­ta­lis­mens væsens­be­stem­mel­ser med den fak­tisk histo­rie, og hvad det histo­ri­ske mate­ri­a­le kan lære os om kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur.

Selv­om den umid­del­ba­re kon­klu­sion blev, at klas­se ikke er en nød­ven­dig betin­gel­se for vær­di, kan vi dog modi­fi­ce­re den­ne kon­klu­sion yder­li­ge­re og måske alli­ge­vel gen­nem det histo­ri­ske mate­ri­a­le argu­men­te­re for, at der er en sam­men­hæng mel­lem vær­di og klas­se. Udover at for­dri­vel­sen af bøn­der fra jor­den ske­te gen­nem vol­de­lig, poli­tisk og juri­disk magt­an­ven­del­se, spil­le­de det mar­keds­kon­kur­ren­ce­pres, der alle­re­de var etab­le­ret, også en stør­re rol­le i den­ne adskil­lel­ses­pro­ces. Vi bli­ver med det udgangs­punkt i stand til at omgå dis­kus­sio­nen om, hvor­vidt bøn­der­ne blev for­dre­vet fra jor­den gen­nem magt­an­ven­del­se eller gen­nem en mere eller min­dre fri­vil­lig intern dif­fe­ren­ti­e­rings­pro­ces. For­di de hori­son­tale for­hold ikke var et resul­tat af adskil­lel­sen mel­lem de umid­del­ba­re pro­du­cen­ter og pro­duk­tions­mid­ler­ne, men der­i­mod blev etab­le­ret før, bidrog deres stum­me tvang til selv sam­me adskil­lel­ses­pro­ces. Vi står der­med til­ba­ge med to spørgs­mål til vide­re dis­kus­sion: Kan vi tale om, at klas­se alli­ge­vel er en nød­ven­dig for­ud­sæt­ning for vær­di, men i en anden for­stand end før?26I lyset af den sene­ste tids opblom­string af dis­kus­sio­nen om øko­no­misk demo­kra­ti og koo­pe­ra­ti­ve ejer­for­mer, er det des­u­den en pro­blem­stil­ling, der er højest aktu­el. Vi kan nem­lig fore­stil­le os et sam­fund med virk­som­he­der, der inter­nt er demo­kra­tisk orga­ni­se­re­de og med for­skel­li­ge for­mer for fæl­les ejer­skab, f.eks. … Continue reading Den oven­stå­en­de dis­kus­sion af for­hol­det mel­lem vær­di og klas­se viser, hvor­dan det histo­ri­ske mate­ri­a­le kom­pli­ce­rer den dia­lek­ti­ske ana­ly­se. Med­min­dre vi mener, at det histo­ri­ske mate­ri­a­le slet ikke bør have ind­fly­del­se på den dia­lek­ti­ske ana­ly­se og frem­stil­ling, må afled­nin­gen af for­hol­det mel­lem vær­di og klas­se genover­ve­jes. Det bety­der også, at selv­om Stum tvang leve­rer et yderst ori­gi­nalt argu­ment om det irre­ducib­le for­hold mel­lem vær­di og klas­se, er vi slet ikke fær­di­ge med at dis­ku­te­re pro­blem­stil­lin­gen.

Vi kan ven­de til­ba­ge til spørgs­må­let om, hvor­vidt vi uden vide­re kan skel­ne kapi­ta­lis­men i dens histo­ri­ske til­bli­vel­se og den måde, hvor­på kapi­ta­lis­men repro­du­ce­rer sig selv, når den først er ble­vet etab­le­ret. I bogen frem­stil­les det såle­des, at kapi­ta­lis­mens histo­ri­ske til­bli­vel­se skal ana­ly­se­res som en vol­de­lig pro­ces, der tvang “men­ne­sker ind i mar­ke­dets net”, hvor­i­mod kapi­ta­lis­mens repro­duk­tion, når den først er etab­le­ret, net­op er karak­te­ri­se­ret ved kapi­ta­lens øko­no­mi­ske magts stum­me tvang.27ST, 130. Eller: “[n]år vol­den har gjort sit arbej­de, kan en anden type magt tage over”, ST, 17. Som vi har set, er kapi­ta­lis­mens histo­ri­ske til­bli­vel­se dog langt mere kom­pli­ce­ret, karak­te­ri­se­ret ved vold såvel som kon­kur­ren­ce­pres­sets stum­me tvang. Jeg mener i for­læn­gel­se her­af, at den­ne distink­tion mel­lem histo­risk til­bli­vel­se og repro­duk­tion enten bør drop­pes helt eller stærkt modi­fi­ce­res. Som bogen også argu­men­te­rer for, eksi­ste­rer kapi­ta­lis­men aldrig i sit ide­a­le tvær­snit. Jeg vil til­fø­je, at kapi­ta­lis­men såle­des altid er i en pro­ces af histo­risk til­bli­vel­se, hvil­ket kom­pli­ce­rer enhver “syn­kron analyse”28ST, 219. af kapi­ta­lis­men. Det bety­der ikke, at vi ikke kan ana­ly­se­re og frem­stil­le kapi­ta­lis­mens grund­struk­tur og dens soci­a­le repro­duk­tion, men det bety­der, at den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling ikke viser os en logik, der sæt­ter sig igen­nem i en “etab­le­ret” kapi­ta­lis­me, men der­i­mod en logik, der resul­te­rer fra bestem­te histo­ri­ske udvik­lings­for­løb. Det, der til­la­der os at tale om “kapi­ta­lis­me”, er såle­des sam­men­hæn­gen mel­lem for­skel­li­ge histo­ri­ske udvik­lings­for­løb, og der­for må ana­ly­sen af kapi­ta­lis­men i dens ide­a­le tvær­snit også selv løben­de modi­fi­ce­res og gene­tab­le­res i lyset af såvel nye­re histo­risk forsk­ning som den aktu­el­le udvik­ling i kapi­ta­lis­men og klas­se­kam­pen. Den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling bør des­u­den udvik­les, så den kan med­re­flek­te­re det­te på et begrebs­ligt niveau og der­med selv åbne op for, hvor­dan den kan hjæl­pe os med histo­ri­ske og empi­ri­ske ana­ly­ser. Histo­ri­ske og empi­ri­ske ana­ly­ser, der selv kan reflek­te­re til­ba­ge på den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling. En for rigid skel­nen mel­lem histo­ri­ske til­bli­vel­se og repro­duk­tion, mel­lem histo­risk mate­ri­a­le og dia­lek­tisk ana­ly­se, risi­ke­rer at åbne en uover­sti­ge­lig kløft mel­lem abstrakt teo­ri på den ene side og empi­ri­ske illu­stra­tio­ner og eksemp­ler på den anden. Hvis der ikke alle­re­de i den dia­lek­ti­ske ana­ly­se tages høj­de for den kapi­ta­li­sti­ske logiks histo­ri­ci­tet, risi­ke­rer vi en art rei­fi­ka­tion af den­ne logik, som vi så det hos den tid­li­ge­re kapitallogik.29Den aktu­el­le dis­kus­sion inden for marxi­stisk histo­ri­o­gra­fi med udgangs­punkt i den såkald­te Poli­tisk Marxi­sti­ske tra­di­tion om for­hol­det mel­lem struk­tur og agens er yderst rele­vant for spørgs­må­let om for­hol­det mel­lem den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling af kapi­ta­lis­men i dens ide­a­le tvær­snit og den histo­ri­ske dimen­sion. Se … Continue reading Og bør et cen­tralt for­mål med den dia­lek­ti­ske ana­ly­se af den kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­må­des væsens­be­stem­mel­ser ikke også være at gøre os i stand til at lave mere kon­kre­te analyser?30Tak til Magnus Møl­ler Zieg­ler for kom­men­ta­rer til teksten.

1. Ret beset hen­vi­ste Lund­by Han­sen til et inter­view i Poli­ti­ken med Søren Mau.
2. Kapitel 7 omhand­ler også spørgs­må­let om klas­se og vær­di, men med fokus på, hvad vi gen­nem den dia­lek­ti­ske ana­ly­se kan og ikke kan afle­de om de for­skel­le, der pro­du­ce­res under kapi­ta­lis­men, såsom køn og race. De emner har Sus­an­ne Pos­sing behand­let i sin kom­men­tar til Stum tvang her i Para­doks: Sus­an­ne Pos­sing, “Hvor­for er den bog ikke til at kom­me uden om?”, Tids­skrif­tet Para­doks, 30. novem­ber 2021.
3. Herunder også en dis­kus­sion af dia­lek­tik­kens sta­tus (var det blot en ren meto­de?) og for­hol­det mel­lem kri­tik­ken af den poli­ti­ske øko­no­mi og en histo­risk mate­ri­a­lis­me, som også var anven­de­lig på andre pro­duk­tions­må­der end den kapi­ta­li­sti­ske. Se Curt Søren­sen, Marxis­men og den soci­a­le orden (GMT, 1976), sær­ligt bind 1, kapit­ler­ne 2–5.
4. Se eksem­pel­vis Anders Lund­k­vist, Kapi­ta­lens bevidst­heds­for­mer (GMT, 1972) og Ole Marquardt, “Konjunk­tur­for­løb og klas­se­be­vidst­hed”, Jyske histo­ri­ker (1974).
5. I Vest­tys­kland f.eks. i tids­skrif­ter som Sozi­a­li­sti­s­che Poli­tik og Pro­ble­me des Klas­senkamp­fes.
6. Søren Mau, Stum tvang: En marxi­stisk under­sø­gel­se af kapi­ta­lis­mens øko­no­mi­ske magt (Aar­hus: Klim, 2021), 29. Her­ef­ter for­kor­tet ST.
7. ST, 305.
8. ST, 29.
9. ST, 306.
10. I sin anmel­del­se af Stum tvang påpe­ger Magnus Møl­ler Zieg­ler såle­des også, at der mang­ler en åbning til et “meso­ni­veau”. Det er jeg enig i, men som vi skal se, mang­ler der også en dis­kus­sion af det histo­ri­ske mate­ri­a­les rol­le i for­hold til den dia­lek­ti­ske ana­ly­se alle­re­de inden et sådant meso­ni­veau. Se Magnus Møl­ler Zieg­ler, “På spo­ret af kapi­ta­lens magt”, Dag­bla­det Arbej­de­ren, 1. janu­ar 2022.
11. ST, 133.
12. ST, 149.
13. ST, 152.
14. Michel Foucault, Socie­ty Must Be Defen­ded: Lec­tu­res at the Col­lé­ge de Fran­ce, 1975–76 (New York: Pica­dor, 2003), 243.
15. Det hele kom­pli­ce­res af, at en ræk­ke magt­tek­nik­ker, såsom sta­ti­stik og poli­tisk øko­no­mi, opstod både i en kapi­ta­li­stisk (Eng­land) og ikke-kapi­ta­li­stisk (Frank­rig) kon­tekst. Opga­ven bli­ver der­for at under­sø­ge, hvor­dan de for­skel­li­ge pro­duk­tions­for­hold ind­vir­ke­de på biopo­li­tik­kens for­skel­li­ge udvik­lings­for­løb. Af sam­me grund mener jeg også, at begre­bet om “moder­ni­tet”, som det bru­ges om sam­men­fal­det mel­lem kapi­ta­lis­me og moder­ne sta­ter, er uhold­bart. Det, som oftest iden­ti­fi­ce­res som den moder­ne stats opkomst i det tid­ligt moder­ne Euro­pa, udvik­le­de sig i de fle­ste lan­de og ter­ri­to­ri­er på ikke-kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold, hvor­i­mod den engelsk-bri­ti­ske stat, der er ble­vet karak­te­ri­se­ret som “sær­egen”, net­op udvik­le­de sig på kapi­ta­li­sti­ske pro­duk­tions­for­hold. Se for eksem­pel Ellen Meik­sins Wood i artik­len “Bri­tain ver­sus Fran­ce: How Many Son­derwegs?”, Histo­ri­cal Mate­ri­a­lism 24, nr. 1 (2016): 11–29.
16. ST, 128.
17. ST, 135.
18. ST, 129–30.
19. ST, 186.
20. Moishe Posto­ne, Time, Labor, and Soci­al Domi­na­tion: A Rein­ter­pre­ta­tion of Marx’s Cri­ti­cal The­ory (Cam­brid­ge Uni­ver­si­ty Press, 1993); Micha­el Hein­rich, Die Wis­sens­chaft vom Wert: die Marxs­che Kri­tik der poli­ti­s­chen Öko­no­mie zwi­s­chen wis­sens­chaft­li­cher Revo­lu­tion und klas­si­s­cher Tra­di­tion (Mün­ster: West­fäli­s­ches Damp­f­boot, 2014); Robert Kurz, Geld ohne Wert: Grun­dris­se zu einer Trans­for­ma­tion der Kri­tik der poli­ti­s­chen Öko­no­mie (Hor­le­mann, 2012).
21. Christopher Art­hur, The New Dia­lectic and Marx’s Capi­tal (Ledi­en: Brill, 2004); Karl Reit­ter and Ger­hard Han­lo­ser, Der Beweg­ter Marx – Eine Ein­führen­de Kri­tik Des Zir­ku­la­tions­marxis­mus (Mün­ster: Unrast, 2008); Wer­ner Bone­feld, Cri­ti­cal The­ory and the Cri­tique of Poli­ti­cal Eco­no­my – On Subver­si­ve and Nega­ti­ve Rea­son (New York: Blooms­bury, 2014). Jeg har selv tid­li­ge­re tum­let med den­ne pro­blem­stil­ling: “Nye for­tolk­nin­ger af Kri­tik­ken af den poli­ti­ske øko­no­mi – vær­di­form­ste­o­ri­er­ne”, Arbej­der­hi­sto­rie: Tids­krift for histo­rie, kul­tur og poli­tik 2 (2016): 33–58.
22. ST, 206.
23. Jeg har her anvendt “fæstebøn­der” som over­sæt­tel­se af det engel­ske “copy­hol­ders”. For­hol­de­ne for de to var dog ikke helt de sam­me. Den pri­mæ­re for­skel var, at dan­ske her­re­mænd i løbet af den tid­ligt moder­ne peri­o­de base­re­de en stor del af deres ind­komst på hove­ri fra fæstebøn­der­ne. Sam­me mulig­hed hav­de de engel­ske lan­de­je­re ikke, hvil­ket var en af fle­re vig­ti­ge årsa­ger til den tid­li­ge udvik­ling af kapi­ta­li­sti­ske for­hold i det engel­ske landbrug.
24. Spencer Dim­mo­ck, “Expro­p­ri­a­tion and the Poli­ti­cal Ori­gins of Agra­ri­an Capi­ta­lism in Eng­land”, i Case Stu­di­es in the Ori­gins of Capi­ta­lism, red. Xavi­er Laf­ran­ce & Char­les Post (Sprin­ger, 2019). For en god ordens skyld skal det næv­nes, at jeg er yderst kri­tisk over for main­stream­forsk­ning og posi­tiv over for Dim­mo­ck. Som for­kla­ret i næste afsnit mener jeg dog, at Dim­mo­cks fokus på bøn­ders eks­pro­p­ri­a­tion via direk­te magt­an­ven­del­se over­ser det særeg­ne ved kapi­ta­lis­mens opkomst i det engel­ske landbrug.
25. Se Ellen Meik­sins Wood, “Horizon­tal Rela­tions: A Note on Bren­ner’s Her­e­sy”, Histo­ri­cal Mate­ri­a­lism 4, nr. 1 (1999): 171–80.
26. I lyset af den sene­ste tids opblom­string af dis­kus­sio­nen om øko­no­misk demo­kra­ti og koo­pe­ra­ti­ve ejer­for­mer, er det des­u­den en pro­blem­stil­ling, der er højest aktu­el. Vi kan nem­lig fore­stil­le os et sam­fund med virk­som­he­der, der inter­nt er demo­kra­tisk orga­ni­se­re­de og med for­skel­li­ge for­mer for fæl­les ejer­skab, f.eks. koo­pe­ra­ti­ver, men hvor der sam­ti­digt pro­du­ce­res på mar­keds­kon­kur­ren­ce­vil­kår. Her vil­le de umid­del­ba­re pro­du­cen­ter ikke være fuld­stæn­digt adskilt fra pro­duk­tions­mid­ler­ne, men vær­di vil­le være det orga­ni­se­ren­de prin­cip for pro­duk­tio­nen. Der vil­le alt­så i for­hold til de hori­son­tale for­hold mel­lem pro­du­cen­ter være tale om en kapi­ta­li­stisk pro­duk­tions­må­de. Idet vi kan pege på, hvor­dan vær­di­for­hol­det mel­lem pri­va­te pro­du­cen­ter histo­risk bidrog til en adskil­lel­se mel­lem pro­du­cen­ter og pro­duk­tions­mid­ler gen­nem mar­keds­kon­kur­ren­cens stum­me tvang, er der gode argu­men­ter for, at sådan en adskil­lel­ses­pro­ces også vil resul­te­re fra en pro­duk­tions­må­de base­ret på demo­kra­ti­ske koo­pe­ra­ti­ver, der pro­du­ce­rer under markedskonkurrencevilkår.
27. ST, 130. Eller: “[n]år vol­den har gjort sit arbej­de, kan en anden type magt tage over”, ST, 17.
28. ST, 219.
29. Den aktu­el­le dis­kus­sion inden for marxi­stisk histo­ri­o­gra­fi med udgangs­punkt i den såkald­te Poli­tisk Marxi­sti­ske tra­di­tion om for­hol­det mel­lem struk­tur og agens er yderst rele­vant for spørgs­må­let om for­hol­det mel­lem den dia­lek­ti­ske frem­stil­ling af kapi­ta­lis­men i dens ide­a­le tvær­snit og den histo­ri­ske dimen­sion. Se dis­kus­sio­nen i Histo­ri­cal Mate­ri­a­lism 29, nr. 3, (2021).
30. Tak til Magnus Møl­ler Zieg­ler for kom­men­ta­rer til teksten.