Uden uddannelse ingen frigørelse. Velkommen til Pædagogisk filosofi af Asger Sørensen

Talen nedenfor blev holdt på engelsk torsdag den 2. marts 2023 på vegne af Forskningsenhed for Pædagogisk Filosofi og Dansk Filosofisk Selskab for at byde de mere end 150 forsamlede filosoffer velkommen til selskabets årsmøde på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet), Campus Emdrup, under temaet “Naturens natur”. Mindre end to måneder efter årsmødet meddelte lederen af DPU, Claus Holm, imidlertid, at undervisningen til den toårige kandidatuddannelse i Pædagogisk Filosofi, som for nærværende er den største filosofiske kandidatuddannelse i Danmark med mere end 100 kandidatstuderende, skal stilles i bero i Aarhus. Tilbage bliver udbuddet af undervisning til uddannelsen i Emdrup, og på sigt vil det uden tvivl medføre en halvering af uddannelsen. Pausen er annonceret til at træde i kraft fra og med efteråret 2024.

Denne drastiske foranstaltning rettes mod kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi som den eneste af DPU’s mere end ti kandidatuddannelser og betyder i praksis en halvering af undervisningen i pædagogisk filosofi. For mange af os berørte er det derfor meget svært ikke at se dette tiltag som endnu et målrettet angreb fra DPU’s ledelse på den pædagogiske filosofi. Siden DPU’s fusion med AU i 2008, kan vi således se tilbage på, først, et forgæves forsøg på helt at lukke uddannelsen og afskedige tilknyttede forskere og undervisere allerede i 2010;¹Se f.eks. Heine Andersen, Forskningsfrihed: idealer og virkelighed (København: Hans Reitzel, 2017) og Asger Sørensen, Går på universitetet. Skrapbog fra omvæltningerne (Frederiksberg: Filosofisk Rådgivning & Books on Demand, 2020), kap. 2. dernæst mere end et årti med et de facto stop for stillingsopslag til forskere i pædagogisk filosofi til understøtning af uddannelsen, alt imens pension, sygdom og død nedbragte antallet af ansatte filosoffer; og endelig afskedigelsen i slutningen af 2022 af det dengang mest offentligt kendte medlem af det pædagogisk filosofiske lærerkorps, Thomas Aastrup Rømer,²Se f.eks. Espen Løkeland-Stai, “Fikk varsel om oppsigelse etter 14 år. Mener det er ideologisk motivert”, Khrono, 2. december 2022, og “Akademikeropprop mot oppsigelser: — Forsterker et fryktregime”, Khrono, 6. december 2022. der i ugerne forinden bl.a. havde leveret kritiske analyser af universitets- og institutledelsens beslutninger.³Se f.eks. Thomas Aastrup Rømer, “Aarhus Universitet angriber pædagogikken”, Politiken, 26. september 2022, og “AU’s svar på udflytningsreformen er et udtryk for konkurrencestatens ideologi – og et angreb på DPU”, Omnibus, 18. november 2022. Se også Heine Andersen et al., “Professorer og lektorer: Ledelsen af DPU vil fyre sine … Continue reading Tilsyneladende viderefører pauseringen på ubestemt tid af undervisningen i pædagogisk filosofi i Aarhus således en meget lang og helt konsekvent gennemført proces, og henvisningen til aktuelle beskæftigelses- og frafaldstal virker blot som et påskud. Alt afhænger jo af hvad der sammenlignes med hvornår.

Min invitation ved nævnte årsmøde til de forsamlede filosoffer om at blive en del af og støtte den pædagogiske filosofi viste sig således at være alt for betimelig.

Jeg ved, at vi er samlet her for at sætte fokus på Naturens natur,⁴Se Sune Frølund & Jon Auring Grimm, “The Nature of Nature. Introduction”, Danish Yearbook of Philosophy 58, nr. 2 (2025). men jeg vil invitere jer som medfilosoffer til også at overveje uddannelsens natur. Pointen er, at vi har brug for jer i pædagogisk filosofi. Uddannelse er i krise, og som jeg ser det, har vi filosoffer inden for dette felt ikke været i stand til at forsvare uddannelse effektivt. Så der er arbejde at gøre, filosofisk arbejde, kritisk såvel som konstruktivt.

Mennesket er i live, og det betyder, at det altid er i en tilblivelsestilstand, altid i færd med at opleve og interagere med både sig selv og resten af virkeligheden. Alle disse processer kan udføres med mere eller mindre omhu, mere eller mindre omtanke, mere eller mindre overvejet. Overvejelser kan således være mere eller mindre fintmaskede afhængigt af tilgængelige begreber og kategorier, og uddannelse er netop den proces, der gør endnu bedre begreber og kategorier tilgængelige. Uddannelse skaber stadig rigere ordforråd, der muliggør nye distinktioner og præciseringer, der igen muliggør genkendelse, erkendelse og skabelse af nye mønstre i virkeligheden.

Derfor er uddannelse anerkendt som frigørende, derfor taler vi – især på engelsk – om liberal uddannelse i modsætning til erhvervsuddannelse.⁵Se f.eks. Paul Standish, “The Nature and Purposes of Education”, i A Companion to the Philosophy of Education, red. Randall Curren (Blackwell, 2003). Se også Asger Sørensen, “Truth in Education and Science. The Central Idea of the University”, Eco-ethica 8 (2019): 201–244. Mens liberal uddannelse har til formål at give teoretisk eller bred viden om mange aspekter af virkeligheden, der kan anvendes til en række formål og erhverv, lærer erhvervsuddannelser eleverne den viden og de præcise færdigheder, der er nødvendige for at udføre et specifikt håndværk, en teknisk færdighed eller kunnen inden for et bestemt område, det være sig som tandlæge, VVS’er eller kok.

Uddannelse i liberal forstand betyder at udvikle mennesket som sådan, at realisere det menneskelige potentiale. Derfor er uddannelse på én gang frigørelse og træning i kontrol, som Herbert Marcuse understregede for årtier siden.⁶Se Herbert Marcuse, “Lecture on Education, Brooklyn College, 1968” og “Lecture on Higher Education and Politics, Berkeley, 1975”, i Marcuse’s Challenge to Education, red. Douglas Kellner (Lanham: Rowman & Littlefield, 2009). Det er også grunden til, at uddannelse traditionelt har været begrænset til de øverste lag af samfundet, idet uddannelsens privilegium kun administreres i omhyggelige doser til de mennesker, der er udset til at kontrollere andre mennesker, de mennesker, der har det privilegium at træffe beslutninger.

Som Alasdair MacIntyre har understreget,⁷Se Alasdair MacIntyre, “The Very Idea of a University: Aristotle, Newman, and Us”, British Journal of Educational Studies 57, nr. 4 (2009): 347–362. kræver dét at tage de rigtige beslutninger om komplicerede spørgsmål evnen til at tage mange forskellige aspekter af virkeligheden i betragtning på en gang. Derfor anses almen dannelse som vigtigt for god regeringsførelse. Når borgere er involverede i beslutningstagningen, som i republikker og demokratier, er det vigtigt, at de også forstår udfordringerne ved at tage stilling til komplicerede spørgsmål. Republikker og demokratier er kendt for at tage bedre beslutninger, netop fordi de eksperimenterer med og diskuterer sager, før de beslutter sig. Udvidelse af liberal uddannelse til borgere i al almindelighed øger denne kvalitet, idet det både er et tegn på ligestilling og viljen til at træffe de bedste samfundsbeslutninger. Det har prominente navne som John Dewey og Émile Durkheim været med til at understrege.⁸Se f.eks. John Dewey, Democracy and Education. An introduction to the philosophy of education (New York: The Free Press, 1966 [1916]); Émile Durkheim, L’Éducation morale (Paris: Ed. Fabert, 2006 [1925]) og Leçons de sociologie (Paris: P.U.F., 1997 [1950]). Se også Asger Sørensen, “Durkheim: The Goal of Education in a Democratic State is Autonomy”, i Politics in … Continue reading

Uddannelse betyder også at forfine smagen for at kunne nyde de fineste kulturelle produkter. Som understreget af den unge Karl Marx⁹Se f.eks. Karl Marx, “Ökonomisch-philosophische Manuskripte aus dem Jahre 1844”, i Ergänzungsband. Schriften, Manuskripte, Briefe bis 1844. Erster Teil., vol. 1, Marx-Engels-Werke (MEW) vol. 40 (Berlin: Dietz, 1968). betyder kommunisme at tilegne sig en forfinet smag for kunst, at kultivere ørerne til at lytte til avanceret musik, næsen til at værdsætte endnu mere raffinerede lugte, ganen til at nyde specielle smagsvarianter, øjnene til at nyde godt af forskellige farver og proportioner. Men at udvikle sanserne kræver også en forståelse af problemstillinger relateret til de oplevede genstande, viden om materialer, fysik, kemi og biologi, forståelse af geometri og sammensætning, at kunne læse noder og genkende grundlæggende træk og elementer, der kan kombineres.

Traditionelt var uddannelse derfor et kernespørgsmål for filosofien. Tænk på Platon, Locke, Rousseau, Kant, Hegel.¹⁰Se f.eks. Randall Curren (red.), Philosophy of Education. An Anthology (Oxford: Blackwell, 2007). Se også Asger Sørensen, “Not Work, but Alienation and Education”, Hegel-Studien 49 (2015): 57–88. Som historien har udviklet sig, må konsensus om at uddanne menneskeheden betragtes som en af menneskehedens største succeser. Derfor er det alarmerende, at uddannelse som sådan, og liberal uddannelse især, ikke længere værdsættes i samme grad som tidligere i de rigeste og mest udviklede lande i verden.¹¹Se f.eks. Duke Maskell & Ian Robinson, The New Idea of a University (Thorverton: Imprint Academic, 2002); Ronald Barnett & Paul Standish, “Higher Education and the University”, i The Blackwell Guide to the Philosophy of Education, red. Nigel Blake et al. (Oxford: Blackwell, 2003). Tværtimod er en særlig diskurs internationalt i det sidste årti blevet stadig stærkere, nemlig diskursen om “overuddannelse”, der nedgør ønsket om en universitetsuddannelse som “uddannelsessnobberi”.

I Danmark argumenterede undervisningsministeren fra Danmarks liberale parti, Venstre, således i 2015 for, at det var de danske politikeres pligt at sikre, at danskerne ikke overuddannede sig.¹²Se f.eks. Martin Ejlertsen, “I 2010 ville V have flere højtuddannede, nu er V bange for at overuddanne”, Akademikerbladet, 23. maj 2016. Siden da har forskellige danske regeringer konsekvent skåret ned på de videregående universitetsuddannelser og ikke mindst de humanistiske uddannelser. Resultatet er, at fremtidige danske borgere vil have mindre adgang til liberal uddannelse end tidligere generationer,¹³Kort efter afholdelsen af denne tale blev det dokumenteret, at siden 2013 er optaget af studerende på humaniora i Danmark blevet skåret ned med 47 %. Se f.eks. Jens Ringsmose, “Humanistisk taskforce: Historisk lav ledighed viser, at dimensionering virker”, Altinget, 17. juni 2023. Og med den seneste aftale om uddannelse i Danmark, så … Continue reading hvilket tvinger et stigende flertal til at udvikle deres faglige færdigheder til at blive elektrikere, blikkenslagere eller tømrere, sygeplejersker, folkeskolelærere eller pædagoger.

Så i et af de rigeste lande i verden, i et af de ældste fungerende demokratier, har vi valgt politikere og beslutningstagere, der ser det som deres pligt at sikre, at kommende generationer ikke får de uddannelsesmuligheder, som de selv har nydt godt af.

Denne sal er en ganske særlig sal for den danske uddannelsesverden.¹⁴Det drejer sig om den såkaldte festsal på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Campus Emdrup, i den nordlige del af København. Den har været vidne til utallige foredrag og diskussioner om uddannelse i de sidste 75 år. I 1948 blev disse bygninger – bygget af tyskerne under deres besættelse af Danmark¹⁵Se f.eks. Kirsten Reisby, Emdrupborg: historier om en pædagogisk kampplads, (Risskov/København: Forlaget Reisby/Forlaget UP – Unge Pædagoger, 2012), og John T. Lauridsen, ““En ægte propagandaskole”: Planerne for og nybygningen af den tyske skole i København 1940–44″, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30, nr. 3 (2017): 17–36. – kernen i Danmarks lærerhøjskole, der var en selvstændig statsinstitution, hvor folkeskolelærere landet over fik tilbudt forskningsbaseret videreuddannelse.¹⁶Se f.eks. Erik Jensen, I fordums tid: Fortællinger fra de første hundrede år af Lærerhøjskolens historie (København: Danmarks Lærerhøjskole, 1999), og Harald Torpe, Aldrig løses mand af lære: Bidrag til Danmarks Lærerhøjskoles historie med hovedvægt på tiden 1959–1977 (København: Danmarks Lærerhøjskole, 1988).

Denne sal og netop denne talerstol var stedet, hvorfra teologen og filosoffen Knud Ejler Løgstrup i 1981 holdt sit foredrag om “Skolens formål”.¹⁷Se Knud Ejler Løgstrup, “Skolens formål”, i Skolens formål – debat om skolens opgave, red. Peter Lauridsen and Ole Varming (København: Danmarks Lærerhøjskole, 1985 [1981]). Netop fra dette sted på Danmarks lærerhøjskole understregede Løgstrup betydningen af eksistentiel oplysning for den danske folkeskole. For ham var uddannelse ikke nok. Uddannelse anså han som erhvervsuddannelse, det vil sige som en forberedelse til fremtidigt arbejde på arbejdsmarkedet, og som han argumenterede, skal skolen være mere end uddannelse i denne begrænsede forstand.

For Løgstrup betyder skolen således den frihed fra slid, der gør det muligt for enhver at få den nødvendige eksistentielle oplysning for livet som sådan. Skolen er oplysende om menneskelig væren og tilblivelse, om samfundet som sådan, om hvordan vi lever af og med os selv, med vores kroppe og med hinanden, det handler om poesi og sprog, det handler om historie, kultur og religion, det handler om fritid, fornøjelse og sport, om videnskab og viden, etik og politik. Det er også derfor, understregede Løgstrup, at det er en vigtig opgave for skolen at opdrage folk til demokrati, selvom det ikke er skolens ultimative formål. Ifølge Løgstrup forberedte folkeskolen således folk på værdien af liberal uddannelse, selvom han ikke brugte det udtryk.

I dag på denne institution, nu kaldet Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, er prioriteringerne nærmest blevet omvendt. Nu sætter vores lokale leder Claus Holm en ære i at fornægte skolens frihed og alsidighed og understreger i stedet, at folkeskolen skal uddanne til arbejdsmarkedet, at uddannelse skal være erhvervsuddannelse, og når det kommer til demokrati, ja, så er det ikke en primær opgave længere. Løgstrup tog fejl, siger Holm.¹⁸Se f.eks. John Willy Olsen, “Forsker om folkeskolens formål: Læring som livsform”, Folkeskolen.dk, 19. august 2015. Og da Holm sidste efterår fra denne talerstol talte til årets kandidater fra netop dette Institut for Pædagogik og Uddannelse, fortalte han dem, at liv og arbejde ikke er i konflikt, at deres egen videregående uddannelse blot har bestået i læringskompetencer, der gør dem i stand til at arbejde på et højere niveau. Og sådan er livet, fortalte han dem.¹⁹Se Claus Holm, “Jagten på livsduelighed er fast arbejde”, i Dimission 2022 fra DPU (Aarhus & Emdrup, 2022). For Holm er uddannelse således reduceret til kun at betyde erhvervsuddannelse, og det er alt, hvad der er.

Dette er, hvad det danske samfund får at vide, når det søger autoritativ vejledning om uddannelse og pædagogik fra DPU’s ledelse. Selvfølgelig er denne ideologi for uddannelse og skole blevet kritiseret og diskuteret, både inden for DPU’s mure og uden for. En af de skarpeste interne kritikere, Thomas Rømer, udgav sidste år en videnskabelig monografi med samme titel som Løgstrups klassiske foredrag, Skolens formål, hvor han kritiserer den lokale uddannelsesideologi.²⁰Se Thomas Aastrup Rømer, Skolens formål. Dannelse, splittelse og uniformativering (Aarhus: Klim, 2022). Desværre blev Rømer en af de få udvalgte til afskedigelse inden jul 2022,²¹Se f.eks. Emilie Palm Olesen, “Skoleforsker i oprør over fyringsvarsel: Der er åbenbart ikke plads til kritik”, Folkeskolen.dk, 1. december 2022. og han må nu fortsætte sit kritiske arbejde uden for vores institut.²²Ugen efter afholdelsen af ovenstående tale blev Rømer tildelt den danske forening Trykkefrihedsselskabets pris for ytringsfrihed, Sappho-prisen (se Karen Ravn, “Thomas Aastrup Rømer får Trykkefrihedsselskabets pris for at stå vagt om dannelsen”, Folkeskolen.dk, 3. februar 2023). Begrundelsen for tildeling af prisen var vigtigheden af hans … Continue reading

Denne meget triste udvikling i vores lille hjørne af verden afspejler – vil jeg påstå – en international tendens. Men hvorfor finder dette sted? Hvordan kan det være, at liberale universitetsuddannelser, og i særdeleshed universitetsuddannelser inden for humaniora, har kunnet få så dårligt et ry?

Her må vi vende os mod kritikken af kultur og kapitalisme.²³Se f.eks. Nancy Fraser & Rachel Jaeggi, Capitalism: A conversation in Critical Theory (Cambridge, UK: Polity Press, 2018). Se også Asger Sørensen, “Ohne Kapitalismuskritik keine Sozialdemokratie. Über kritische Theorie, Ideologiekritik und die Notwendigkeit von Kritik”, Zeitschrift für kritische Theorie 28, nr. 54/55 (2022): 245–257, og Asger Sørensen, … Continue reading Med den i ryggen kan vi pege på eksistensen af ideologi og falsk bevidsthed, der gør os ude af stand til at tro på alternativer til den nuværende verdensorden.²⁴Se f.eks. Michael J. Thompson, “False Consciousness Reconsidered: A Theory of Defective Social Cognition”, Critical Sociology 41, nr. 3 (2014): 449–461. Se også Asger Sørensen, “Critical theory, immanent critique and neo-liberalism. Reply to critique raised in Copenhagen”, Philosophy & Social Criticism 48, nr. 2 (2022): 184–208. Det er derfor, at vi bebrejder os selv som individer for fejl og mangler, der er påført os af den kulturelle og sociale orden.²⁵Se f.eks. George Monbiot, “Neoliberalism – the ideology at the root of all our problems”, The Guardian, 15. april 2016. For at imødegå en sådan mystifikation har vi brug for viden og uddannelse. Vi har altid brug for at forbedre vores teknologi, men den nuværende krise kræver også, at vi udvikler vores evne til at tage de rigtige beslutninger, altså vores dømmekraft. Derfor har vi brug for mere liberal uddannelse, mere universitetsuddannelse, mere eksistentiel oplysning, mere filosofi.²⁶Se f.eks. Roger Scruton, “The Idea of a University”, i Education! Education! Education! Managerial Ethics and the Law of Unintended Consequences, red. Stephen Prickett & Patricia Erskine-Hill (Thorverton: Imprint Academic, 2002). Se også klassikeren, John Henry Newman, The Idea of a University: Defined and Illustrated. I: in Nine Discourses delivered to the Catholics of Dublin. … Continue reading Uddannelse er for vigtig til at overlade til uddannelsesforskere og politikere.

1.	Se f.eks. Heine Andersen, Forskningsfrihed: idealer og virkelighed (København: Hans Reitzel, 2017) og Asger Sørensen, Går på universitetet. Skrapbog fra omvæltningerne (Frederiksberg: Filosofisk Rådgivning & Books on Demand, 2020), kap. 2.
2.	Se f.eks. Espen Løkeland-Stai, “Fikk varsel om oppsigelse etter 14 år. Mener det er ideologisk motivert”, Khrono, 2. december 2022, og “Akademikeropprop mot oppsigelser: — Forsterker et fryktregime”, Khrono, 6. december 2022.
3.	Se f.eks. Thomas Aastrup Rømer, “Aarhus Universitet angriber pædagogikken”, Politiken, 26. september 2022, og “AU’s svar på udflytningsreformen er et udtryk for konkurrencestatens ideologi – og et angreb på DPU”, Omnibus, 18. november 2022. Se også Heine Andersen et al., “Professorer og lektorer: Ledelsen af DPU vil fyre sine kritikere”, Politiken, 5. december 2022.
4.	Se Sune Frølund & Jon Auring Grimm, “The Nature of Nature. Introduction”, Danish Yearbook of Philosophy 58, nr. 2 (2025).
5.	Se f.eks. Paul Standish, “The Nature and Purposes of Education”, i A Companion to the Philosophy of Education, red. Randall Curren (Blackwell, 2003). Se også Asger Sørensen, “Truth in Education and Science. The Central Idea of the University”, Eco-ethica 8 (2019): 201–244.
6.	Se Herbert Marcuse, “Lecture on Education, Brooklyn College, 1968” og “Lecture on Higher Education and Politics, Berkeley, 1975”, i Marcuse’s Challenge to Education, red. Douglas Kellner (Lanham: Rowman & Littlefield, 2009).
7.	Se Alasdair MacIntyre, “The Very Idea of a University: Aristotle, Newman, and Us”, British Journal of Educational Studies 57, nr. 4 (2009): 347–362.
8.	Se f.eks. John Dewey, Democracy and Education. An introduction to the philosophy of education (New York: The Free Press, 1966 [1916]); Émile Durkheim, L’Éducation morale (Paris: Ed. Fabert, 2006 [1925]) og Leçons de sociologie (Paris: P.U.F., 1997 [1950]). Se også Asger Sørensen, “Durkheim: The Goal of Education in a Democratic State is Autonomy”, i Politics in Education, red. Peter Kemp and Asger Sørensen, Philosophy of Education 2 (Paris/Berlin: Institut international de philosophie/Lit Verlag, 2012).
9.	Se f.eks. Karl Marx, “Ökonomisch-philosophische Manuskripte aus dem Jahre 1844”, i Ergänzungsband. Schriften, Manuskripte, Briefe bis 1844. Erster Teil., vol. 1, Marx-Engels-Werke (MEW) vol. 40 (Berlin: Dietz, 1968).
10.	Se f.eks. Randall Curren (red.), Philosophy of Education. An Anthology (Oxford: Blackwell, 2007). Se også Asger Sørensen, “Not Work, but Alienation and Education”, Hegel-Studien 49 (2015): 57–88.
11.	Se f.eks. Duke Maskell & Ian Robinson, The New Idea of a University (Thorverton: Imprint Academic, 2002); Ronald Barnett & Paul Standish, “Higher Education and the University”, i The Blackwell Guide to the Philosophy of Education, red. Nigel Blake et al. (Oxford: Blackwell, 2003).
12.	Se f.eks. Martin Ejlertsen, “I 2010 ville V have flere højtuddannede, nu er V bange for at overuddanne”, Akademikerbladet, 23. maj 2016.
13.	Kort efter afholdelsen af denne tale blev det dokumenteret, at siden 2013 er optaget af studerende på humaniora i Danmark blevet skåret ned med 47 %. Se f.eks. Jens Ringsmose, “Humanistisk taskforce: Historisk lav ledighed viser, at dimensionering virker”, Altinget, 17. juni 2023. Og med den seneste aftale om uddannelse i Danmark, så flyttes omkring 1 mia. kr. fra universiteterne til andre uddannelser, 30 % af kandidatuddannelserne forkortes og erhvervsrettes, og der skæres yderligere på optaget af nye bachelorstuderende. Se Ritzau, “Ny politisk aftale: Op mod hver tredje kandidatuddannelse skal forkortes eller omlægges”, Politiken, 27. juni 2023.
14.	Det drejer sig om den såkaldte festsal på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Campus Emdrup, i den nordlige del af København.
15.	Se f.eks. Kirsten Reisby, Emdrupborg: historier om en pædagogisk kampplads, (Risskov/København: Forlaget Reisby/Forlaget UP – Unge Pædagoger, 2012), og John T. Lauridsen, ““En ægte propagandaskole”: Planerne for og nybygningen af den tyske skole i København 1940–44″, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30, nr. 3 (2017): 17–36.
16.	Se f.eks. Erik Jensen, I fordums tid: Fortællinger fra de første hundrede år af Lærerhøjskolens historie (København: Danmarks Lærerhøjskole, 1999), og Harald Torpe, Aldrig løses mand af lære: Bidrag til Danmarks Lærerhøjskoles historie med hovedvægt på tiden 1959–1977 (København: Danmarks Lærerhøjskole, 1988).
17.	Se Knud Ejler Løgstrup, “Skolens formål”, i Skolens formål – debat om skolens opgave, red. Peter Lauridsen and Ole Varming (København: Danmarks Lærerhøjskole, 1985 [1981]).
18.	Se f.eks. John Willy Olsen, “Forsker om folkeskolens formål: Læring som livsform”, Folkeskolen.dk, 19. august 2015.
19.	Se Claus Holm, “Jagten på livsduelighed er fast arbejde”, i Dimission 2022 fra DPU (Aarhus & Emdrup, 2022).
20.	Se Thomas Aastrup Rømer, Skolens formål. Dannelse, splittelse og uniformativering (Aarhus: Klim, 2022).
21.	Se f.eks. Emilie Palm Olesen, “Skoleforsker i oprør over fyringsvarsel: Der er åbenbart ikke plads til kritik”, Folkeskolen.dk, 1. december 2022.
22.	Ugen efter afholdelsen af ovenstående tale blev Rømer tildelt den danske forening Trykkefrihedsselskabets pris for ytringsfrihed, Sappho-prisen (se Karen Ravn, “Thomas Aastrup Rømer får Trykkefrihedsselskabets pris for at stå vagt om dannelsen”, Folkeskolen.dk, 3. februar 2023). Begrundelsen for tildeling af prisen var vigtigheden af hans arbejde for akademisk frihed, uddannelse og demokrati. I Danmark gør pædagogisk filosofi bestemt en forskel – så længe den findes.
23.	Se f.eks. Nancy Fraser & Rachel Jaeggi, Capitalism: A conversation in Critical Theory (Cambridge, UK: Polity Press, 2018). Se også Asger Sørensen, “Ohne Kapitalismuskritik keine Sozialdemokratie. Über kritische Theorie, Ideologiekritik und die Notwendigkeit von Kritik”, Zeitschrift für kritische Theorie 28, nr. 54/55 (2022): 245–257, og Asger Sørensen, Capitalism, Alienation and Critique. Studies in Economy and Dialectics (Dialectics, Deontology and Democracy, vol. I, red. Lisbet Rosenfeldt Svanøe), Studies in Moral Philosophy 13, red. Thom Brooks (Leiden & Boston: Brill, 2019).
24.	Se f.eks. Michael J. Thompson, “False Consciousness Reconsidered: A Theory of Defective Social Cognition”, Critical Sociology 41, nr. 3 (2014): 449–461. Se også Asger Sørensen, “Critical theory, immanent critique and neo-liberalism. Reply to critique raised in Copenhagen”, Philosophy & Social Criticism 48, nr. 2 (2022): 184–208.
25.	Se f.eks. George Monbiot, “Neoliberalism – the ideology at the root of all our problems”, The Guardian, 15. april 2016.
26.	Se f.eks. Roger Scruton, “The Idea of a University”, i Education! Education! Education! Managerial Ethics and the Law of Unintended Consequences, red. Stephen Prickett & Patricia Erskine-Hill (Thorverton: Imprint Academic, 2002). Se også klassikeren, John Henry Newman, The Idea of a University: Defined and Illustrated. I: in Nine Discourses delivered to the Catholics of Dublin. II: in occasional Lectures and Essays addressed to the Members of the Catholic University (London: Longmans, Green and co., 1931 [1907]). Jeg har argumenteret for Newmans fortsatte relevans i Sørensen, “Truth in Education and Science”.