Denne årbog markerer seks år med Tidsskriftet Paradoks som forum for dansksproget filosofi og teori, uafhængigt af økonomiske og universitære interesser. Som det har gjaldt siden tidsskriftets begyndelse, er alle årets artikler licenseret under Creative Commons og må benyttes frit under forudsætning af kreditering.
Med udgivelsen af forrige årbog i 2025 kunne tidsskriftet fejre femårsjubilæum, hvilket fandt sted i form af et ægte filosofisk symposion i LiteraturHaus, den nedlagte metodistkirke i Møllegade i København, hvor en perlerække af hjemlige repræsentanter for filosofien trådte op på scenen for at give deres bud på Filosofiens kår i dag. Det blev et tankevækkende tilløbsstykke, hvor talere og publikum bagefter fortsatte samtalen på kirketrappen langt ud i den summende sommernat.
Ansporet af denne success afholder vi igen et åbent sommersymposion i anledning af årbogens udgivelse. Denne gang berøres to af den forgangne sæsons nye initiativer i paneldebatter om Musikkens filosofi og Filosofi i oversættelse, foruden prisoverrækkelsen i årets Bachelorkonkurrence, hvis tre vindere præsenterer deres bidrag, som i øvrigt kan læses sidst i denne årbog. I alt 27 originale artikler er det blevet til i årgangen 2025/26.
Vi begyndte sæsonen med en artikel af Henrik Jøker Bjerre, som i sin tid forfattede den allerførste artikel udgivet i Paradoks. I år åbnede samme Bjerre så en ny serie med titlen Hvad må der tænkes? – Vor tids politik, der indtil videre tæller elleve bidrag, uden dermed endnu at være helt ovre. Ideen til serien opstod i begyndelsen af 2025, hvor globale politiske omvæltninger rejste spørgsmålet om filosofiens mulighed for at begribe og måske ligefrem intervenere i en verden i skred på adskillige fronter. Sådan blev spørgsmålet dengang formuleret:
“Hvad må der gøres?” spurgte Lenin ved indgangen til det 20. århundrede. Nu spørger Paradoks: “Hvad må der tænkes?” For politiske opbrud kalder på tænkning, og derfor indbyder vi til en gentænkning af politikkens mulighed og fremtid, dens væsen og uvæsen – ikke for at forudsige, hvor verden er på vej hen, men for at spørge, hvordan vi kan tyde den politiske virkelighed, og hvad der kan gøres.
Læs de første elleve bidrag her i årbogen, og hold øje med de næste i serien på vores hjemmeside.
Kort inden årsskiftet lanceredes Oversættelsesbiblioteket, hvor kortere filosofiske og teoretiske tekster udgives i dansk oversættelse. Ønsket med biblioteket er dels at give studerende, undervisere og alment interesserede kendskab og adgang til væsentlige filosofiske tekster, dels at tilbyde oversættere en platform, hvor de kan udgive deres arbejde til et bredt publikum. Biblioteket rummer værker, der har haft en særlig virkning i filosofiens historie, som stadig har det, og som forventes at ville blive stående, eller værker, som muligvis burde have haft en større virkning, end de faktisk fik. Der er fortrinsvis tale om tekster, der ikke tidligere er blevet oversat til dansk, men der er også plads til tekster, som i dag kalder på nyoversættelse. Fælles for dem er, at de omhandler, hvad filosofi, teori eller tænkning i det hele taget er, eller på eksemplarisk vis viser, hvad det kan eller bør være.
I bibliotekets første halvår er der udkommet fem oversættelser, der alle er forsynet med en kort indledning fra oversætterens hånd, og som kan tilgås frit på paradoks.nu/oversaettelsesbiblioteket.
- Jean-Luc Nancy, “Filosofiens ende og tænkningens opgave”
oversat af Kristian Olesen Toft - René Descartes, “Om at søge sandheden med det naturlige lys”
oversat af Frederik-Emil Friis Jakobsen - Abū Bakr al-Rāzī, “Om metafysik”
oversat af Magnus Brandt Nielsen - Giorgio Agamben, “Det metafysiske dyr”
oversat af Michael Vernersen - John Dewey, “Filosofi og demokrati”
oversat af Martin Ejsing Christensen
Endelig søsatte Paradoks i begyndelsen af året en artikelserie om det dybe og nære forhold, som filosofien har til musikken. Otte artikler blev det til, som spænder fra Kierkegaards forhold til Mozarts Don Juan og tonekunstens møde med den tyske idealisme over musikkens uhørlige dimensioner, Schopenhauers musikfilosofi, det sociale livs musikalitet og musikken i livets overgange, til Wagner og Nibelungens ring samt det sublime i Verdis Rigoletto. Vi håber, at serien kan blive model for fremtidige serier om filosofiens møde med andre grene af de skønne kunster.
Tak til alle årets bidragsydere for den store indsats, og tak for i år til alle læsere, der følger med.