Et af de oprindelige formål med Tidsskriftet Paradoks var at skabe en platform for en levende faglig debat på tværs af de mange miljøer i Danmark, hvor der arbejdes med filosofi og teori. Vi lancerede som bekendt tidsskriftet i august 2020, og gode, tankevækkende og originale artikler har der bestemt ikke været mangel på. Men en egentlig debat lod vente på sig. Et citat fra forordet til vores første Filosofisk-teoretiske årbog fra august 2021 siger det meget godt:
Vi havde drømt om heftige polemikker og højpandede tirader i traditionen fra Marx og Nietzsche og om civiliseret habermasiansk dialog – men da det kom til stykket, lod den “levende debat” vente på sig. Ikke at der ikke var artikler, der skabte debat, for det gjorde flere af dem; men den debat, der var, fandt sted i kommentarfelterne på sociale medier frem for at forplante sig i form af nye artikler.
Siden lanceringen har vi ihærdigt forsøgt at knække koden, bl.a. med vores “stafet” om filosofiens død, hvor det var et krav, at artikler skulle forholde sig til tidligere artikler i serien. Men der skulle gå helt til 2023, før vi for alvor fik de tirader og den polemik, vi forgæves havde forsøgt at opildne til, men som vi vidste lå og ulmede derude.
Henimod slutningen af 2022 var der lavvande i artikelbanken. En længe planlagt artikelserie om Hegel nærmede sig sin afslutning, og det havde været lidt småt med uopfordrede bidrag. Men som et lyn fra en skyfri himmel modtog vi et kort essay fra lektor ved Københavns Universitet Søren Gosvig Olesen: “Examen de conscience, eller: Hvordan fænomenologien blev til fup og svindel”. Gosvig underviser i faget “Fænomenologi, hermenutik og dekonstruktion”, og teksten var en refleksion udsprunget af den nyligt overståede læsning af eksamensopgaver med en dertilhørende status på fænomenologien i dag (“fup og svindel”). Vi havde knap nok nået at overveje muligheden for at indbyde andre til at respondere på dette udfald, før et svar på essayet kom dumpende, denne gang fra Søren Gosvig Olesens kollega Søren Overgaard, der ligeledes er lektor i filosofi ved Københavns Universitet og underviser i faget “Fænomenologi, hermenutik og dekonstruktion”. Søren svarede Søren, som svarede Søren igen, og samtalen, som vi selvfølgelig døbte “Fænomenologifejden”, greb om sig og fik sin egen ironisk bedagede polemiske stil, hvor slet skjulte fornærmelser blev pakket ind i sarkastiske høflighedsfraser og meget lange titler. Otte indlæg blev det til, udgivet med korte mellemrum til et publikum, der fulgte debatten med et engagement, som var det en boksekamp.
Nu, hvor støvet har lagt sig, forbliver det et åbent spørgsmål, hvad Fænomenologifejden egentlig drejede sig om. Var det fænomenologiens opgave? Var det brugen af sekundærlitteratur? Var det filosofien som sådan? Eller måden, vi debatterer på? Den uhåndgribelige genstand blev en del af fejden selv, som noget indlæggene kredsede om uden nogensinde at kunne nå til enighed, og som et brændstof, der tillod debatten at løbe længere end debattørerne selv kunne følge med. Både læsertal og løse rygter bekræftede, at fejden blev fulgt tæt; en omtale i selveste Weekendavisen stadfæstede det.1Janus Elmstrøm Lauritsen, “Filosofi for regnedrenge”, Weekendavisen, 7. april 2023. I diverse kommentarspor blev der heppet og debatteret ivrigt – både for og imod den ene og den anden Søren, og for og imod fejden selv. Den svenske professor i filosofi Hans Ruin, som vi, da Søren og Søren havde sagt, hvad de havde at sige, indbød til at anmelde fejden udefra, beskrev det som “en lidt pinagtig oplevelse at overvære et replikskifte, der lige fra begyndelsen fortaber sig i polemik og sarkasmer”; men Ruin uddrog som en forbilledlig svensk diplomat de vigtigste pointer om fænomenologiens væsen og tilstand i dag, som fejden, trods dens karakter af hanekamp, faktisk havde bragt for dagen. Således gik det til, at vi fik den filosofiske pennefejde, vi så længe havde efterspurgt, og vi vil her gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til duellanterne Søren og Søren for melde sig på banen og føre en samtale offentligt, som længe kun har fundet sted bag lukkede døre – og så give den hele armen undervejs.
Sæsonen blev afsluttet med et nyt tiltag: Paradoks’ Bachelorkonkurrence, der henvender sig til de mange dygtige studerende i filosofi og beslægtede fag, der hvert år efter måneders hårdt arbejde indleverer vigtige teoretiske bidrag i form af bachelorprojekter, der dog oftest efter eksamen blot gemmes og glemmes i skrivebordsskuffen. Da vi i sin tid lancerede Paradoks, var det ikke mindst med et ønske om at højne den almindelige agtelse for filosofisk og teoretisk arbejde, hvilket ellers, som bekendt, lider under noget trange kår. Vores bachelorkonkurrence udspringer af samme ønske: Hermed forsøger vi at fremhæve værdien af ikke-empirisk forskning og kvittere for det store arbejde, som ikke kun fastansatte, men også studerende lægger heri — og dét allerede tidligt i uddannelsesforløbet, til trods for at uddannelserne i stadig højere grad synes at blive udformet med den hensigt at forhindre denne form for selvstændighed. I sådanne mørke tider kan en sådan bachelorkonkurrence måske være et lille lys, der kan tilskynde studerende til alligevel at fortsætte deres vigtige og spændende originale arbejde. Konkurrencen blev udskrevet i december 2022, og i løbet af det efterfølgende halve år blev der blandt de mange gode indsendte bidrag fundet tre vindere: Luka Rudež’ “Vegetativ stræben”, Johannes Carlsen & Anton Scharling Krebs’ “Med livet som indsats” og Clara Læssøe & Andreas Dargers “Indbydelse til et crush”. I nært samråd med konkurrencens bedømmelseskomité blev bidragene grundigt gennemarbejdet, indtil de stod klar til udgivelse som artikler i Paradoks. Den 7. juni 2023 oprandt endelig dagen, hvor en prisceremoni kunne afholdes, hvilket fandt sted i lokaler allervenligst stillet til rådighed af Københavns Universitet. Her blev vinderne præmieret med både et diplom og ikke mindst en hæklet ugle, der var blevet konkurrencens maskot – uden tvivl et fremtidigt samlerobjekt uden lige (i det mindste indtil den dag, hvor vi lancerer Paradoks Merchandise og sætter dem i masseproduktion). Til prisceremonien fremlagde vinderne deres projekter for et begejstret og talstærkt fremmødt publikum. Som afslutning blev vinderne, takket være en generøs bevilling fra Dansk Filosofisk Selskabs Filosofifond, fejret på behørig vis med en festmiddag på en nærliggende restaurant på Christianshavn, der denne sommeraften viste sig fra sin bedste side.2Uniavisen dækkede prisoverrækkelsen med en reportage, se Mette Grube Condrup, “Tidsskrift kårer de bedste projekter: Skal skabe prestige om original studenterforskning”, Uniavisen, 12. juni 2023.
Det er slående, både hvor forskellige de tre vinderprojekter er, og hvor stærke ligheder, der forbinder dem. Mens Rudež’ “Vegetativ stræben” søger helt tilbage til Aristoteles i et forsøg på at tænke menneskets relation til plantelivet på ny, gør Carlsen og Krebs i “Med livet som indsats” et på mange måder beslægtet bidrag til en filosofisk økologi, om end de søger mod en af de nyeste navne i filosofiens historie, Emmanuel Coccia. At disse to projekter blev udarbejdet samtidig og, som det viste sig i de efterfølgende samtaler, uafhængigt af hinanden, peger måske på en strømning i tiden. Hermed berører vi en anden af vores forhåbninger for bachelorkonkurrencen, nemlig at interesserede læsere udefra herigennem vil kunne få et indblik i, hvilke filosofiske og almenteoretiske spørgsmål, som de studerende for tiden er optaget af. At spørgsmål om klima og natur er oppe i tiden, kan næppe være gået nogens næse forbi, men at livet selv således i dag synes at presse sig på som et filosofisk spørgsmål, var måske mindre forudsigeligt.
Mens disse to førstnævnte vinderprojekter er forfattet af filosofistuderende, skiller Læssøe og Dargers “Indbydelse til et crush” sig ud som et litteraturvidenskabeligt studie, hvis argumentation udvikles gennem et samspil mellem nærlæsning af digte og begreber hentet fra teoretiske forfatterskaber. Vi var særdeles glade for dermed at kunne bringe en litteraturvidenskabelig artikel, hvilket vi længe har savnet ved siden af den fagfilosofi, der hidtil har været fremherskende i vores spalter. Og som det blev tydeligt, da de tre vinderartikler blev præsenteret til prisceremonien, er genklangene her imellem mange, til trods for den umiddelbare forskellighed, der præger dem. F.eks. var det slående, hvorledes der i alle bidragene bliver fremhævet behovet for at tænke en vis grundlæggende modtagelighed, ikke blot som en teoretisk, men også som en etisk og sågar politisk nødvendighed. Også her kan man måske fornemme en strømning i tiden, der kommer til udtryk i de tre tekster på ganske forskellig vis.
Der kan derfor ikke herske tvivl om, at vores nye tiltag var en strålende succes, og vi håber at kunne gentage Paradoks’ Bachelorkonkurrence som en årligt tilbagevendende begivenhed. Om alt går efter planen, vil der derfor igen komme et opslag i slutningen af året med en afleveringsfrist i februar, når eksamensperioden er vel overstået.
Det er også værd at føre til protokols, at 2023 blev året, hvor Paradoks fik objektiv væren, nemlig som en frivillig forening med dertilhørende vedtægter, CVR-nummer og konto i banken. Alt det var det ellers lykkedes os ganske godt at undgå, men anledningen var nu den glædelige, at vi i december fik tildelt et års tidsskriftstøtte af Slots- og Kulturstyrelsen, og så må der jo komme orden i sagerne. Det leder os til endnu et glædeligt budskab, nemlig at en del af pengene er afsat til en bogudgivelse, som vi lige nu er ved at lægge sidste redaktionelle hånd på. Mere om det inden længe – vi ser frem til at tage hul på tidsskriftets nu fjerde sæson, med alt, hvad det må bringe af forudsete såvel som uforudsete tildragelser.
| 1. | Janus Elmstrøm Lauritsen, “Filosofi for regnedrenge”, Weekendavisen, 7. april 2023. |
| 2. | Uniavisen dækkede prisoverrækkelsen med en reportage, se Mette Grube Condrup, “Tidsskrift kårer de bedste projekter: Skal skabe prestige om original studenterforskning”, Uniavisen, 12. juni 2023. |