• Print

Forord til Filosofisk-teoretisk årbog 3 (2022-2023)


27. august 2023

Et af de oprin­de­li­ge for­mål med Tidsskriftet Paradoks var at ska­be en plat­form for en leven­de fag­lig debat på tværs af de man­ge mil­jø­er i Danmark, hvor der arbej­des med filo­so­fi og teo­ri. Vi lan­ce­re­de som bekendt tids­skrif­tet i august 2020, og gode, tan­ke­væk­ken­de og ori­gi­na­le artik­ler har der bestemt ikke været man­gel på. Men en egent­lig debat lod ven­te på sig. Et citat fra for­or­det til vores før­ste Filosofisk-teo­re­ti­ske årbog fra august 2021 siger det meget godt:

Vi hav­de drømt om hef­ti­ge pole­mi­k­ker og høj­pan­de­de tira­der i tra­di­tio­nen fra Marx og Nietzsche og om civi­li­se­ret haber­ma­si­ansk dia­log – men da det kom til styk­ket, lod den “leven­de debat” ven­te på sig. Ikke at der ikke var artik­ler, der skab­te debat, for det gjor­de fle­re af dem; men den debat, der var, fandt sted i kom­men­tar­fel­ter­ne på soci­a­le medi­er frem for at for­plan­te sig i form af nye artik­ler.

Siden lan­ce­rin­gen har vi ihær­digt for­søgt at knæk­ke koden, bl.a. med vores “sta­fet” om filo­so­fi­ens død, hvor det var et krav, at artik­ler skul­le for­hol­de sig til tid­li­ge­re artik­ler i seri­en. Men der skul­le gå helt til 2023, før vi for alvor fik de tira­der og den pole­mik, vi for­gæ­ves hav­de for­søgt at opild­ne til, men som vi vid­ste lå og ulme­de der­u­de.

Henimod slut­nin­gen af 2022 var der lavvan­de i arti­kel­ban­ken. En læn­ge plan­lagt arti­kel­se­rie om Hegel nær­me­de sig sin afslut­ning, og det hav­de været lidt småt med uop­for­dre­de bidrag. Men som et lyn fra en skyfri him­mel mod­tog vi et kort essay fra lek­tor ved Københavns Universitet Søren Gosvig Olesen: “Examen de consci­en­ce, eller: Hvordan fæno­meno­lo­gi­en blev til fup og svin­del”. Gosvig under­vi­ser i faget “Fænomenologi, her­me­nu­tik og dekon­struk­tion”, og tek­sten var en reflek­sion udsprun­get af den nyligt over­stå­e­de læs­ning af eksa­mens­op­ga­ver med en der­til­hø­ren­de sta­tus på fæno­meno­lo­gi­en i dag (“fup og svin­del”). Vi hav­de knap nok nået at over­ve­je mulig­he­den for at ind­by­de andre til at respon­de­re på det­te udfald, før et svar på essay­et kom dum­pen­de, den­ne gang fra Søren Gosvig Olesens kol­le­ga Søren Overgaard, der lige­le­des er lek­tor i filo­so­fi ved Københavns Universitet og under­vi­ser i faget “Fænomenologi, her­me­nu­tik og dekon­struk­tion”. Søren sva­re­de Søren, som sva­re­de Søren igen, og sam­ta­len, som vi selv­føl­ge­lig døb­te “Fænomenologifejden”, greb om sig og fik sin egen iro­nisk beda­ge­de pole­mi­ske stil, hvor slet skjul­te for­nær­mel­ser blev pak­ket ind i sar­ka­sti­ske høflig­heds­fra­ser og meget lan­ge tit­ler. Otte ind­læg blev det til, udgi­vet med kor­te mel­lem­rum til et publi­kum, der fulg­te debat­ten med et enga­ge­ment, som var det en bok­se­kamp.

Nu, hvor stø­vet har lagt sig, for­bli­ver det et åbent spørgs­mål, hvad Fænomenologifejden egent­lig dre­je­de sig om. Var det fæno­meno­lo­gi­ens opga­ve? Var det bru­gen af sekun­dær­lit­te­ra­tur? Var det filo­so­fi­en som sådan? Eller måden, vi debat­te­rer på? Den uhånd­gri­be­li­ge gen­stand blev en del af fejden selv, som noget ind­læg­ge­ne kred­se­de om uden nogen­sin­de at kun­ne nå til enig­hed, og som et brænd­stof, der til­lod debat­ten at løbe læn­ge­re end debat­tø­rer­ne selv kun­ne føl­ge med. Både læser­tal og løse ryg­ter bekræf­te­de, at fejden blev fulgt tæt; en omta­le i sel­ve­ste Weekendavisen stad­fæ­ste­de det.1Janus Elmstrøm Lauritsen, “Filosofi for reg­ned­ren­ge”, Weekendavisen, 7. april 2023. I diver­se kom­men­tar­spor blev der hep­pet og debat­te­ret ivrigt – både for og imod den ene og den anden Søren, og for og imod fejden selv. Den sven­ske pro­fes­sor i filo­so­fi Hans Ruin, som vi, da Søren og Søren hav­de sagt, hvad de hav­de at sige, ind­bød til at anmel­de fejden ude­fra, beskrev det som “en lidt pin­ag­tig ople­vel­se at over­væ­re et repliks­kif­te, der lige fra begyn­del­sen forta­ber sig i pole­mik og sar­kas­mer”; men Ruin uddrog som en for­bil­led­lig svensk diplo­mat de vig­tig­ste poin­ter om fæno­meno­lo­gi­ens væsen og til­stand i dag, som fejden, trods dens karak­ter af hane­kamp, fak­tisk hav­de bragt for dagen. Således gik det til, at vi fik den filo­so­fi­ske pen­ne­fejde, vi så læn­ge hav­de efter­s­purgt, og vi vil her ger­ne benyt­te lej­lig­he­den til at sen­de en stor tak til duel­lan­ter­ne Søren og Søren for mel­de sig på banen og føre en sam­ta­le offent­ligt, som læn­ge kun har fun­det sted bag luk­ke­de døre – og så give den hele armen under­vejs.


Sæsonen blev afslut­tet med et nyt til­tag: Paradoks’ Bachelorkonkurrence, der hen­ven­der sig til de man­ge dyg­ti­ge stu­de­ren­de i filo­so­fi og beslæg­te­de fag, der hvert år efter måne­ders hårdt arbej­de ind­le­ve­rer vig­ti­ge teo­re­ti­ske bidrag i form af bachel­or­pro­jek­ter, der dog oftest efter eksa­men blot gem­mes og glem­mes i skri­ve­bord­s­skuf­fen. Da vi i sin tid lan­ce­re­de Paradoks, var det ikke mindst med et ønske om at høj­ne den almin­de­li­ge agtel­se for filo­so­fisk og teo­re­tisk arbej­de, hvil­ket ellers, som bekendt, lider under noget tran­ge kår. Vores bachel­or­kon­kur­ren­ce udsprin­ger af sam­me ønske: Hermed for­sø­ger vi at frem­hæ­ve vær­di­en af ikke-empi­risk forsk­ning og kvit­te­re for det sto­re arbej­de, som ikke kun fastan­sat­te, men også stu­de­ren­de læg­ger heri — og dét alle­re­de tid­ligt i uddan­nel­ses­for­lø­bet, til trods for at uddan­nel­ser­ne i sta­dig høje­re grad synes at bli­ve udfor­met med den hen­sigt at for­hin­dre den­ne form for selv­stæn­dig­hed. I sådan­ne mør­ke tider kan en sådan bachel­or­kon­kur­ren­ce måske være et lil­le lys, der kan til­skyn­de stu­de­ren­de til alli­ge­vel at fort­sæt­te deres vig­ti­ge og spæn­den­de ori­gi­na­le arbej­de. Konkurrencen blev udskre­vet i decem­ber 2022, og i løbet af det efter­føl­gen­de hal­ve år blev der blandt de man­ge gode ind­send­te bidrag fun­det tre vin­de­re: Luka Rudež’ “Vegetativ stræ­ben”, Johannes Carlsen & Anton Scharling Krebs’ “Med livet som ind­sats” og Clara Læssøe & Andreas Dargers “Indbydelse til et crush”. I nært sam­råd med kon­kur­ren­cens bedøm­mel­ses­ko­mité blev bidra­ge­ne grun­digt gen­ne­m­ar­bej­det, ind­til de stod klar til udgi­vel­se som artik­ler i Paradoks. Den 7. juni 2023 oprandt ende­lig dagen, hvor en pri­s­ce­re­mo­ni kun­ne afhol­des, hvil­ket fandt sted i loka­ler aller­ven­ligst stil­let til rådig­hed af Københavns Universitet. Her blev vin­der­ne præ­mi­e­ret med både et diplom og ikke mindst en hæk­let ugle, der var ble­vet kon­kur­ren­cens maskot – uden tvivl et frem­ti­digt sam­lero­b­jekt uden lige (i det mind­ste ind­til den dag, hvor vi lan­ce­rer Paradoks Merchandise og sæt­ter dem i mas­se­pro­duk­tion). Til pri­s­ce­re­mo­ni­en frem­lag­de vin­der­ne deres pro­jek­ter for et begej­stret og talstærkt frem­mødt publi­kum. Som afslut­ning blev vin­der­ne, tak­ket være en gene­røs bevil­ling fra Dansk Filosofisk Selskabs Filosofifond, fejret på behø­rig vis med en fest­mid­dag på en nær­lig­gen­de restau­rant på Christianshavn, der den­ne som­mer­af­ten viste sig fra sin bed­ste side.2Uniavisen dæk­ke­de prisover­ræk­kel­sen med en repor­ta­ge, se Mette Grube Condrup, “Tidsskrift kårer de bed­ste pro­jek­ter: Skal ska­be pre­sti­ge om ori­gi­nal stu­den­ter­forsk­ning”, Uniavisen, 12. juni 2023.

Det er slå­en­de, både hvor for­skel­li­ge de tre vin­der­pro­jek­ter er, og hvor stær­ke lig­he­der, der for­bin­der dem. Mens Rudež’ “Vegetativ stræ­ben” søger helt til­ba­ge til Aristoteles i et for­søg på at tæn­ke men­ne­skets rela­tion til plan­te­li­vet på ny, gør Carlsen og Krebs i “Med livet som ind­sats” et på man­ge måder beslæg­tet bidrag til en filo­so­fisk øko­lo­gi, om end de søger mod en af de nye­ste nav­ne i filo­so­fi­ens histo­rie, Emmanuel Coccia. At dis­se to pro­jek­ter blev udar­bej­det sam­ti­dig og, som det viste sig i de efter­føl­gen­de sam­ta­ler, uaf­hæn­gigt af hin­an­den, peger måske på en strøm­ning i tiden. Hermed berø­rer vi en anden af vores for­håb­nin­ger for bachel­or­kon­kur­ren­cen, nem­lig at inter­es­se­re­de læse­re ude­fra her­i­gen­nem vil kun­ne få et ind­blik i, hvil­ke filo­so­fi­ske og almen­te­o­re­ti­ske spørgs­mål, som de stu­de­ren­de for tiden er opta­get af. At spørgs­mål om kli­ma og natur er oppe i tiden, kan næp­pe være gået nogens næse for­bi, men at livet selv såle­des i dag synes at pres­se sig på som et filo­so­fisk spørgs­mål, var måske min­dre for­ud­si­ge­ligt.

Mens dis­se to først­nævn­te vin­der­pro­jek­ter er for­fat­tet af filo­so­fistu­de­ren­de, skil­ler Læssøe og Dargers “Indbydelse til et crush” sig ud som et lit­te­ra­tur­vi­den­ska­be­ligt stu­die, hvis argu­men­ta­tion udvik­les gen­nem et sam­spil mel­lem nær­læs­ning af dig­te og begre­ber hen­tet fra teo­re­ti­ske for­fat­ter­ska­ber. Vi var sær­de­les gla­de for der­med at kun­ne brin­ge en lit­te­ra­tur­vi­den­ska­be­lig arti­kel, hvil­ket vi læn­ge har sav­net ved siden af den fag­fi­lo­so­fi, der hidtil har været frem­her­sken­de i vores spal­ter. Og som det blev tyde­ligt, da de tre vin­de­rar­tik­ler blev præ­sen­te­ret til pri­s­ce­re­mo­ni­en, er genklan­ge­ne her imel­lem man­ge, til trods for den umid­del­ba­re for­skel­lig­hed, der præ­ger dem. F.eks. var det slå­en­de, hvor­le­des der i alle bidra­ge­ne bli­ver frem­hæ­vet beho­vet for at tæn­ke en vis grund­læg­gen­de mod­ta­ge­lig­hed, ikke blot som en teo­re­tisk, men også som en etisk og sågar poli­tisk nød­ven­dig­hed. Også her kan man måske for­nem­me en strøm­ning i tiden, der kom­mer til udtryk i de tre tek­ster på gan­ske for­skel­lig vis.

Der kan der­for ikke her­ske tvivl om, at vores nye til­tag var en strå­len­de suc­ces, og vi håber at kun­ne gen­ta­ge Paradoks’ Bachelorkonkurrence som en årligt til­ba­ge­ven­den­de begi­ven­hed. Om alt går efter pla­nen, vil der der­for igen kom­me et opslag i slut­nin­gen af året med en afle­ve­rings­frist i febru­ar, når eksa­mens­pe­ri­o­den er vel over­stå­et.


Det er også værd at føre til pro­tokols, at 2023 blev året, hvor Paradoks fik objek­tiv væren, nem­lig som en fri­vil­lig for­e­ning med der­til­hø­ren­de vedtæg­ter, CVR-num­mer og kon­to i ban­ken. Alt det var det ellers lyk­ke­des os gan­ske godt at und­gå, men anled­nin­gen var nu den glæ­de­li­ge, at vi i decem­ber fik til­delt et års tids­skrift­støt­te af Slots- og Kulturstyrelsen, og så må der jo kom­me orden i sager­ne. Det leder os til end­nu et glæ­de­ligt bud­skab, nem­lig at en del af pen­ge­ne er afsat til en bog­ud­gi­vel­se, som vi lige nu er ved at læg­ge sid­ste redak­tio­nel­le hånd på. Mere om det inden læn­ge – vi ser frem til at tage hul på tids­skrif­tets nu fjer­de sæson, med alt, hvad det må brin­ge af for­ud­se­te såvel som ufor­ud­se­te til­dra­gel­ser.