Udgivelsen af denne årbog markerer Paradoks’ 1‑års fødselsdag, og derfor tillader vi os at bruge dette forord til at dvæle lidt ved tidsskriftets anledning, tilblivelse og første leveår, mens det stadig står friskt i hukommelsen.
De første spæde tanker om Paradoks blev til i foråret 2019. På det tidspunkt havde projektet ikke noget navn, men flere af de bærende principper for, hvad det skulle blive, var allerede dengang på plads. Først og fremmest gik vi rundt med en fornemmelse af, at der manglede noget i den danske, intellektuelle offentlighed: en platform for tanker og ideer af filosofisk og anden teoretisk karakter, som ikke havde en form, der gjorde dem udgivelsesegnede i de institutionaliserede tidsskrifter, men som alligevel havde en gnist, der forbød dem et liv i skrivebordsskuffen. Vores udgangspunkt var, at selvom peer-reviewing, stringente argumenter og fokuserede artikler uden ekskurser og sidespring kan være nødvendige rammer for et klassisk, fremadskridende forskningsideal, kan sådanne rammer ofte også tage noget af pusten og spontaniteten fra tænkningen. Det er netop paradoksalt, at meget af den filosofi, som læses i undervisningen og anvendes i forskningen, faktisk ikke ville kunne udgives som redelig forskning eller afleveres som en skriveøvelse på de danske universiteter i dag. Wittgensteins Tractatus som ph.d.-projekt? Hegels Fænomenologi som grundbog i videnskabsteori? Simone Weils “Personen og det hellige” som forskningsartikel? Aldrig i livet. Alligevel kan man om ingen af de nævnte tekster sige, at de ikke er filosofi eller eksempler på tænkning. Vi forventede ikke dengang, og vi forventer heller ikke i dag, at den nye Hegel, Wittgenstein eller Weil ville bryde igennem i Paradoks – men vi ville i det mindste sørge for, at muligheden var der.
En anden anledning til Paradoks var en empirisk observation: Hvert år uddanner vi enorme mængder af filosofi- og teorikyndige – både fra selve filosofifaget og fra de teoretiske specialiseringer på de øvrige uddannelser, især de æstetiske og samfundsvidenskabelige fag. Dertil kommer et ukendt antal filosofisk observante “lægfolk”. De køber de oversættelser af filosofiske primærværker, som hele tiden pibler frem fra danske nicheforlag; de går til det væld af foredrag, aftenskoler og filosofiske arrangementer, som – i hvert fald før en pandemi skyllede ind over verden – fandt sted snart sagt hver uge i diverse kulturhuse; de diskuterer filosofi på sociale medier og på tilrøgede værtshuse; og de er en stor del af årsagen til, at det længe har været nemmere at skaffe en nyre på det sorte marked end at få fat i et eksemplar af Tusind plateauer på dansk. Der er ingen ph.d.’er til alle disse mennesker, ingen fremtid i academia, så længe forskningen prioriteres, som den gør her til lands. Men den kritiske masse findes, og den læser, og den taler, og den tænker – men den skriver ikke rigtigt noget, i hvert fald ikke til offentligheden. Der måtte være et potentiale her, tænkte vi, til at få engageret alle disse mennesker skriftligt. Om det så helt er lykkedes endnu, er ikke sikkert, men mon ikke vi kan nå dertil en dag.
I oktober 2019, på en mørk bar på Nørrebro i København, fandt en gruppe mennesker derfor sammen, hvis mediankarakteristikum nok var “nyudklækket cand.mag., der søger at holde sig filosofisk til ilden efter endt uddannelse”, og så var vi mere eller mindre i gang. De næste mange måneder gik med at hverve artikler og kontakter i det filosofiske miljø, udvikle hjemmeside, finde et navn (Diatribe, lød nummer to på listen – gudskelov gik vi med Paradoks) – og undervejs løbende at indkredse vores forståelse af, hvad Paradoks skulle være. Det viste sig at være en sværere opgave end forventet at sætte ord på hvilke artikler, vi ville bringe: Jo, det var noget med, at vi ville bringe mindre stringente og mere essayistiske artikler end de akademiske tidsskrifter – men vi ville ikke indbyde ubehjælpsomme skolestile om ulykkelig kærlighed og tilværelsens tomhed. Artiklerne skulle ikke nødvendigvis være argumenterende i traditionel forstand, men de skulle udtrykke en interessant idé hos forfatteren. En af vores arbejdsformuleringer lød, at uanset om en artikel angik den herskende verdensorden eller et komma i Platons Staten, skulle enhver artikel ville et eller andet, sætte noget på spil. En anden lød, at vi ville udgive det, der var for højpandet til Information og for polemisk til Slagmark.
Produktet af redaktionens mange snakke om formatet blev vores formålstekst, et slags manifest over, hvad Paradoks skulle være – skrevet før vi fandtes, men formuleret i nutid:
Paradoks er et online tidsskrift for filosofi og teori. Formålet er at katalysere den filosofiske debat og idéudvikling i Danmark og mindske afstanden mellem universitetets professionelle filosofi og den, der foregår uden for murene. Paradoks er et udogmatisk forum for filosofi og teori, der opfordrer til at arbejde på tværs af faglige traditioner, og som afviser, at filosofi udelukkende kan bedrives på universiteter og i akademiske fagtidsskrifter.
Tidsskriftet Paradoks udfylder et tomrum i Danmark. Det adskiller sig fra andre fagfilosofiske tidsskrifter ved sin mangfoldighed af artikelformater og ved at udkomme fortløbende og online. Samtidig adskiller Paradoks sig fra formidlende populærtidsskrifter ved at udgive originale artikler og ved ikke at bringe interviews, klummer og portrætter.
I Paradoks er rygraden tænkning og filosofi – ikke pointhøst og professionalisering. Filosofi er en disciplin, der skal være uafhængig af eksterne forhold som målstyring eller økonomiske bundlinjer, hvilket længe ikke har været tilfældet på universiteterne. Vi tror på, at en øget kontakt mellem universitetsansatte filosoffer, uafhængige forskere og fritænkere kan styrke interessen for filosofien og udvide vores forståelse af, hvad den kan og skal.
Optimistisk havde vi planlagt at gå i luften i foråret 2020, men helt klar var vi først midt i sommerferien, så vi besluttede at tage den med ro og udskyde lanceringen til 27. august, hvor Hegel som bekendt kunne fejre 250-års fødselsdag. Dagen oprandt, og modtagelsen var overvældende. Rigtig mange mennesker (i hvert fald relativt til vores snævre målgruppe) viste deres opbakning på sociale medier og slog et smut forbi hjemmesiden – og også efter nyhedsværdien falmede, har rigtigt mange stadig klikket sig ind og læst de nye udgivelser.
Vores mest læste artikel til dato er Andreas Beck Holms ni teser om videnskab og politik fra juni måned: en velskrevet og skarpt skåret tekst, som passer ind i en genremæssig niche, som vi fra starten havde håbet, at Paradoks kunne blive platform for. Artiklen tager udgangspunkt i en debat, der ved dens udgivelse var højaktuel: Folketingets angreb på forskningsfriheden. Men som artikel hæver den sig over det klassiske debatindlæg, idet den bruger den aktuelle debat som et springbræt til en principiel diskussion om forholdet mellem videnskab og politik. I klassiske periodiske udgivelser med en udgivelsesfrekvens på 1–4 numre pr. år kan man glemme alt om den slags aktualitet – og man kan glemme alt om en levende debat, hvor artikler svarer på eller kritiserer andre artikler. Det var også potentialet til en sådan levende debat, der hurtigt afgjorde, at Paradoks skulle udkomme online, ikke trykt, og at vi i øvrigt skulle lade artiklerne udkomme drypvist, i takt med de blev skrevet, frem for i stakke med faste intervaller.
Der er som bekendt en lang tradition for kritik i filosofien, og med et løbende onlineformat tænkte vi, at denne tradition ville kunne nå et hidtil uset potentiale. Vi havde drømt om heftige polemikker og højpandede tirader i traditionen fra Marx og Nietzsche og om civiliseret habermasiansk dialog – men da det kom til stykket, lod den “levende debat” vente på sig. Ikke at der ikke var artikler, der skabte debat, for det gjorde flere af dem; men den debat, der var, fandt sted i kommentarfelterne på sociale medier frem for at forplante sig i form af nye artikler. Derfor besluttede vi os for at give udviklingen et skub: Vi igangsatte “filosofistafetten”, som denne sommer har sat fokus på spørgsmålet om filosofiens død og har som bærende regel, at ethvert bidrag skal inddrage et tidligere bidrag i stafetten. En forceret dialog, måske, men et forsøg, og et forsøg, som har fungeret så godt, at vi bestemt vil fortsætte med at eksperimentere med formater for engageret filosofisk debat i fremtiden.
Et år efter lanceringen ser alting egentlig meget lyst ud: 38 artikler skrevet af 33 forskellige forfattere er røget igennem maskinen! En af ulemperne ved at udkomme online er, at man let mister dette overblik: En artikel modtages, redigeres, udgives, og så er man videre igen. Her kommer nærværende årbog ind i billedet, for selvom den bare er en PDF-fil (hvem der bare havde penge til tryk!), er det som om, den i højere grad er “noget”, end en artikel på en hjemmeside: Den er låst for redigering, den kan printes og stilles på hylden, den kan gemmes som fil og bevares decentralt og i mange eksemplarer – og vigtigst af alt præsenterer den alle de artikler, vi har udgivet, som en samlet antologi, et produkt fra året der gik. Nu kan man sige: “Det var, hvad der blev skrevet det år”.
Som afsluttende bemærkning er der bare at sige: Tak til alle, der læser Paradoks – og som liker og deler på de sociale medier, som i praksis er blevet redaktionens vindue ud til jer læsere. Mere fyldestgørende kritik, ros, gode forslag til forbedringer og andet modtages i øvrigt altid glædeligt på e‑mail. Også tak til alle, der har skrevet artikler, for der var selvfølgelig intet Paradoks uden jer. Og til alle jer, der endnu ikke har bidraget: Kom i gang!