Atter et år er gået, Hegel har fødselsdag igen igen, og endnu en Paradoks-årgang er ovre.1Som det vil være visse læsere bekendt, blev Paradoks lanceret på Hegels 250-års fødselsdag d. 27. august 2020. Vi har udgivet 23 tekster om det sande, det gode og det skønne, om alt lige fra Ernst Cassirer og de symbolske formers filosofi – en artikel, der nåede hele vejen til spalterne i vores norske søstertidsskrift Salongen, og som sådan blev den første Paradoks-artikel, der er oversat og udgivet på et andet sprog – til middelalderfilosoffen Eriugenas tænkning om “virkelighed” og dens relevans for os i dag. Vanen tro er frugterne af årets arbejde forenet her i vores årbog, så de kan nydes samlet.
Et af årgangens højdepunkter var Dominique Routhiers kritiske kommentar til Nikolaj Schultz’ og Bruno Latours meget omtalte Notat om den nye økologiske klasse; en kommentar, der oprindeligt blev afvist af Dagbladet Information for at være for “sønderlemmende kritisk”. På Paradoks har vi dog intet imod sønderlemmende kritik – hvis ikke kritikken må lemme sin genstand sønder, hvad skal vi da med den? Derfor var vi kun glade for at kunne udgive kommentaren. Det viste sig dog hurtigt, at ængsteligheden ved krads kritik ikke kun fandtes hos de traditionelle medier, men også de sociale – vi blev i hvert fald nægtet at promovere tekstens udgivelse på Metas platforme, med henvisning til, at den indeholdt farlige ord som “militant”, “kapitalfond”, “våbenfabrik” og “trenchcoat”. Som Routhier skriver i kommentaren: “Scenen er sat, men revolutionen er aflyst”. Uanset om det er sandt eller ej, er vi i alt fald glade for at kunne udgive en tekst som denne og bidrage til udvidelsen af den temmeligt (fast)satte scene, som kritikken og tænkningen i dag synes tvunget til at optræde på, hvis den vil ses og høres.
Derudover bød denne årgang også på en miniserie om aktivistisk forskning, som taler direkte ind i tidens antændte diskussioner om forskerens rolle i samfundet, fx inden for køns- og migrationsstudier, mellemøst- og islamforskning samt inden for klimaforskning, især i forbindelse med mange forskeres støtte til eller deltagelse i den sociale klimabevægelse Scientist Rebellion. Må forskere være eksplicit politiske? Hvis ja, i hvor høj grad? Debatten om den såkaldte aktivistiske forskning opstod i kølvandet på Folketingets vedtagelse af erklæring V 137 om “overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”, der blandt andet indeholdt følgende formulering: “Grundprincippet i det frie universitet er en akademisk selvregulering. Den består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de idéer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de idéer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde”. For at yde forslaget og politikerne den respekt, de fortjener for deres grundige og nysgerrige forståelse for vidensproduktion og- historie, lagde vi os dengang i redaktionen fladt ned og skrev følgende på vores sociale medier:
Givet de nylige politiske udviklinger om videnskabens fremtidige måde at fungere på, må vi fra Paradoks anmode om, at kommende artikler straks begynder at efterleve Folketingets vedtagelse af V 137 og snarest muligt når frem til en konsensus om diverse ideer, herunder spørgsmålet om den fri viljes eksistens, det ondes problem samt omverdensproblemet. Er du i tvivl om, hvorvidt din holdning til et filosofisk spørgsmål er alment accepteret, råder vi dig til at foretage akademisk selvregulering og holde den for dig selv. Desuden frabedes politiske holdninger (medmindre de tilfældigvis skulle stemme overens med regeringens).
De tre artikler i serien tager alle afsæt i forholdet mellem forskning, politik og aktivisme, der ikke er blevet mindre aktuelt i lyset af Gaza-krigen, hvor en bevægelse af forskere fulgte de amerikanske strømme og gav støtte til Studerende mod besættelsen. I sit bidrag i serien tager Sandra Frost Campos Guimay afsæt i Arendt og Kants ideer om henholdsvis “verdensbetragteren” og “verdensborgeren” for at optegne et ideal om forskeren som offentlig intellektuel, der engagerer sig etisk, politisk og fagligt for at arbejde henimod et mere humanistisk og demokratisk samfund. I seriens andet bidrag tager Jacob Dahl Rendtdorff afsæt i Sartres forsvar for den intellektuelle som grundlag for en udlægning af forskeres samfundsansvar og- engagement i forhold til spørgsmål om klima, køn og migration. Og i seriens sidste artikel leverer Asger Sørensen en rettidig kritik af hele universitetssystemets neoliberale maskineri og plæderer for, at forskere og universitetsansatte har en pligt til at kæmpe for frihed og grundlæggende rettigheder over for magt, penge, ideologi, økonomisering og grådighed. Universiteter og forskere bør, skriver han, stræbe efter viden og sandhed ud fra en grundidé om akademisk borgerskab, hvor forskere involverer sig direkte i aktuelle politiske diskussioner, både inden og uden for universitetets mure.
Vi gentog også vores årlige bachelor-konkurrence, hvor studerende inden for filosofi og beslægtede fag får mulighed for at blive anerkendt for det store arbejde, de lægger i deres bachelorprojekter – projekter, der ofte ender med at blive gemt og glemt, når de studerende kaster sig over arbejde eller kandidatstudier, selvom de fortjener synlighed og ros.
Vi modtog endnu flere bidrag, og endnu flere kvalificerede bidrag, end sidste år, og udvælgelsen af de tre vinderbidrag gav bedømmelseskomitéen adskillige grå stænk i hårpragten. Tak til alle, der indsendte deres bidrag, og stort tillykke til de tre vindere, som materialiserede, hvor forskelligartet god tænkning kan være: Rune Lærke med “Kan vi undvære transitiv kausalitet?”, Ida Lehrmann Lykkegaard med “Fra landskab til sted: Litteratur som bygningsværker” og Robert Morsing Thyssen med “Talens kommende skrift: Om skriftens etik hos Levinas og Blanchot”.
Som i 2023 blev der afholdt en pris- og præsentationsceremoni, hvor vinderne fik mulighed for at præsentere deres arbejde foran et interesseret publikum, inden de blev præmieret med en smuk plastikapproksimation af Minervas ugle og bagefter fejret på Kanalhuset på Christianshavn med behørig hjælp fra Dansk Filosofisk Selskabs Filosofifond. Succesen gentages i næste sæson, hvor afleveringsfristen bliver i februar 2025.
Ikke mindst skal det også nævnes, at 2024 blev året, hvor Paradoks udvidede sin objektive væren fra ikke bare at have et CVR-nummer og en konto i et pengeinstitut, men til også at have et håndgribeligt eksemplar af Paradoks-tekster i form af bogen Jordskred: Bidrag til den nye naturtænkning, som blev udgivet i samarbejde med forlaget Multivers. Bogen består af 15 tekster, hvoraf størstedelen er hentet fra forrige års artikelserie What on Earth is Going On?, i bogen suppleret med fire helt nye bidrag fra Kate Soper, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Sophie Wennerscheid og Lise Isabelle Meistrup & Jacob Klitmøller, der alle også er at finde i nærværende årbog.
Uden at prale alt for meget, kan vi berette, at bogen på det nærmeste blev revet væk fra hylderne og skulle printes i andet oplag efter få uger. Måske på grund af en fin placering i Politikens Boghal ved siden af Donna Haraway og til Bloom Festival i Søndermarken i København. Måske på grund af de tre udgivelsesreceptioner i hhv. København, Aarhus og Odense, hvor vi fik udbredt bogen (og en masse af vores eftertragtede merchandise) til en bred skare af mennesker og fik vendt og drejet dens indhold og problematikker med hjælp fra en række forbilledlige oplæg. Men uden tvivl og mest af alt på grund af de kloge, kritiske og vidt forskellige perspektiver på naturen, klimaet og menneskets plads heri, som findes i bogen, fint sammenfattet i den begejstrede lektørudtalelse, som bogen fik med på vejen af Danske Biblioteker:
En tankevækkende tekstrække, der kommer vidt omkring i den naturfilosofiske sfære. Niveauet i bogen er højt og akademisk, og de filosofiske tekster er givetvis ikke for alle læsere, men for det rette publikum er her stof til endnu flere tanker.
Et skudsmål, vi både er glade for og deler.
Arbejdet med teksterne og opsætningen har været både lærerigt og berigende for os, og vi håber derfor på, at vi i fremtiden kan udgive flere bøger. Tak til alle bidragyderne, til Anna Sophie Rølle for korrekturlæsning, til Multivers for at give os en udgivelsesplatform (især til Jonas), til alle oplægsholdere for deres både kritiske, positive og ærlige læsninger af bogen og til Statens Kunstfond for at sikre os de materielt nødvendige betingelser for at udgive bogen.
Hvad da med fremtiden? Hvad kan læsere af Paradoks se frem til i det kommende år? Selvom vi udgiver denne årbog på Hegels fødselsdag, og Hegel ikke just hyldede materien som filosofiens centrale genstand (“I naturen sker der ‘intet nyt under solen’ ”, som han skriver i Retsfilosofien), skal det nævnes, at vi i skrivende stund er i færd med at udgive serien Materiens idé, der går på tværs af det materielles politiske, metafysiske, litterære og idéhistoriske betydninger. Derudover er serien endt med også at gå på tværs af årgange, hvorfor fire bidrag er at finde i nærværende årbog, mens seriens resterende bidrag vil udkomme i Paradoks-året 2024–2025. I anledning af en anden hvid, mandlig filosofs jubilæum, denne gang året for Immanuel Kants 300-års fødselsdag, udgiver vi i løbet af efteråret desuden en kort serie på tre tekster, der hver især støver en af Immanuels tre kritikker af og sætter dem ind i vores tid. Glæd jer!
Endelig vil den kommende årgang naturligvis byde på det sædvanlige væld af skarpe, originale og overraskende tekster – samt måske vores første eksperimenter med at udgive oversat filosofisk tekst og meget andet. Mere om det, når tiden kommer; for nu er der ikke mere at sige, end at vi ser frem til endnu en spændende årgang Paradoks, og at vi håber, at du, kære læser, gør det samme.
| 1. | Som det vil være visse læsere bekendt, blev Paradoks lanceret på Hegels 250-års fødselsdag d. 27. august 2020. |