• Print

Forord til Filosofisk-teoretisk årbog 2 (2021-2022)


27. august 2022

Der er fle­re grun­de til, at vi i sin tid beslut­te­de, at Paradoks skul­le eksi­ste­re onli­ne og ikke på papir. For det før­ste var der det demo­kra­ti­ske argu­ment: Digitalt har alle adgang til fore­stil­lin­gen, hvor som helst og når som helst, og i mod­sæt­ning til tryk, der har høje­re pro­duk­tions­om­kost­nin­ger, er der intet behov for at tage entré. For det andet gav det os mulig­hed for en hur­tig eks­pe­de­ring af de artik­ler, der måt­te have aktu­a­li­tet (selv­om hur­tig redak­tions­pro­ces måske ikke er det, der ken­de­teg­ner den­ne redak­tion bedst, er mulig­he­den fak­tisk taget i brug et par gan­ge). Og for det tred­je til­lod det os at udkom­me løben­de og der­i­gen­nem brin­ge filo­so­fi­ske sam­ta­ler over en peri­o­de, som vi for eksem­pel gjor­de i vores “sta­fet” sid­ste som­mer. Men der er også vis­se ulem­per ved det digi­ta­le.

Ét er sel­ve ople­vel­sen. Man sav­ner papi­ret mel­lem fin­gre­ne og mulig­he­den for at tage noter i mar­ge­nen og under­stre­ge guld­korn og pro­ble­ma­ti­ske pas­sa­ger i tek­sten med en bly­ant. I lang tid var inter­net­tet også bare utro­lig grimt, mens det var i bøger­ne og bla­de­ne, at æste­tik­ken leve­de. Og vi har da leget med tan­ken om side­lø­ben­de fysi­ske udgi­vel­ser, enten af vores seri­er eller af årbø­ger­ne, men det må bli­ve, når vi engang knæk­ker koden til at få tids­skrif­tet på offent­lig for­sør­gel­se. Indtil da må I leve med vores onli­ne­for­mat, som vi dog har gjort, hvad vi kun­ne, for at give et klas­sisk, typo­gra­fisk til­snit. Følelsen af papi­ret mel­lem fin­gre­ne kan vi dog ikke leve­re, men så må du prin­te ud; vi har fak­tisk gjort noget ud af, at artik­ler­ne også kom­mer pænt ud af din prin­ter, hvis du er til den slags (prøv selv at prin­te en til­fæl­dig arti­kel fra et dansk dag­blads hjem­mesi­de og sam­men­lign med Paradoks).

Vigtigere er dog spørgs­må­let om beva­ring. Bøger har den for­del, at tryk­ker man et oplag på tusind eksem­pla­rer, så er der alt­så tusind bøger, der skal glem­mes, smi­des ud eller destru­e­res, før tek­sten i dem går ende­gyl­digt tabt. Det er en decen­tral beva­ring, som gør hver ene­ste boge­jer der­u­de til arki­var. Oven i det har den dan­ske stat for­plig­tet sig på at gem­me et antal eksem­pla­rer af alle bøger udgi­vet i Danmark cen­tralt. Så er der alt­så meget, der skal gå galt…

Paradoks er der­i­mod bare en hjem­mesi­de, og en hjem­mesi­de er sår­bar. Dels er der vira og hack­e­ran­greb. Dertil kom­mer, at alle artik­ler­ne befin­der sig på en ser­ver hos et pri­vat hosting­fir­ma, som kan gå kon­kurs eller sæl­ges, eller hvad ved vi. Sådan en hjem­mesi­de skal også for­nys årligt, hvil­ket bety­der, at det kun kræ­ver et år uden en fun­ge­ren­de redak­tion, før det hele går tabt. Så hvad gør man? Her kom­mer en oprems­ning af de til­tag, vi har gjort for beva­ring – måske kan de inspi­re­re andre udgi­ve­re af onli­ne­tids­skrif­ter?

  1. Alle vores artik­ler udgi­ves med en Creative Commons-licens. Det bety­der, at de må vide­re­brin­ges, cite­res, deles og genop­tryk­kes gra­tis og uden at spør­ge nogen om lov. At sæt­te tek­ster­ne fri på den måde øger sim­pelt­hen chan­cer­ne for, at de over­le­ver andre ste­der end hos Paradoks.
  2. Vi sam­ler årligt artik­ler­ne som PDF-fil i form af den­ne årbog. Filer er bare nem­me­re at opbe­va­re og gem­me end hjem­mesi­der. De ind­by­der også til at bli­ve prin­tet ud. Mon ikke nog­le af for­fat­ter­ne til artik­ler i den­ne årbog gem­mer en kopi på deres com­pu­ter? Måske de e‑mailer filen til deres bed­ste­mor, som prin­ter den ud og sæt­ter den i et ring­bind? Se, dét er decen­tral arki­ve­ring.
  3. Bibliotekerne har hel­dig­vis også blik for pro­ble­met med det digi­ta­le ind­holds sår­bar­hed. Tidligere på året fik vi en mail fra DBC (tid­li­ge­re BiblioteksCentralen), der spurg­te, om vi vil­le give til­la­del­se til, at de løben­de arki­ve­re­de vores hjem­mesi­de. Ja, tak, det vil­le vi da. Og hvis man dri­ver et tids­skrift og ikke har fået en mail fra dem, så kan man sik­kert bare skri­ve.
  4. Sidst men ikke mindst for­sø­ger vi at arki­ve­re vores årbog i cen­tra­le data­ba­ser. Indtil vide­re er den at fin­de på Internet Archive (Archive.org) og Google Books, som beg­ge har digi­ta­li­se­ret en mas­se gam­le bøger til efter­ti­den. Den ene er non-pro­fit, den anden er i høj grad for pro­fit, men det kan sådan set være lige meget for os, så læn­ge det bli­ver gemt.

Paradoks-året 2021–2022 har budt på 29 artik­ler skre­vet af 27 for­skel­li­ge for­fat­te­re. I årets løb har vi afholdt vores før­ste arran­ge­ment (en panel­de­bat på bag­grund af sta­fet­ten om filo­so­fi­ens død) og kørt to seri­er: En i anled­ning af Søren Maus værk Stum tvang, en anden om natur og kli­ma med tit­len “WHAT ON EARTH IS GOING ON?”. Serierne kan du selv­føl­ge­lig fin­de her i årbo­gen blandt årets øvri­ge udgi­vel­ser.

I skri­ven­de stund er vi ved at læg­ge sid­ste hånd på en kort serie i anled­ning af G.W.F. Hegels (og vores egen!) fød­sels­dag, men udover den og det væld af spæn­den­de artik­ler, vi alle­re­de har på lager, ved vi end­nu ikke, hvad det kom­men­de år vil brin­ge – det ene­ste, vi ved, er, at vi glæ­der os.