Forord til Filosofisk-teoretisk årbog 5 (2024-2025)

Måske læser du dis­se linjer i en trykt udga­ve af Filo­so­fisk-teo­re­tisk årbog? Måske står du og blad­rer i den til Para­doks’ femårs­ju­bilæum, som vi afhol­der i Lite­ra­tur­Haus d. 29 august 2025, et par dage efter tids­skrif­tets (og Hegels) fød­sels­dag? Her har vi ind­budt til sym­po­sion om filo­so­fi­ens og teo­ri­ens rol­le og frem­tid – et spørgs­mål eller et pro­blem, der på man­ge måder er det, som Para­doks blev stif­tet på.

Det er fem år siden, vi tryk­ke­de på knap­pen og udgav tids­skrif­tets før­ste tre artik­ler d. 27. august 2020. For­ud for lan­ce­rin­gen lå et års arbej­de med at fin­de frem til, hvad Para­doks skul­le være og ikke-være (bekla­ger, Par­me­ni­des!) og ikke mindst med at hen­ven­de sig til en mas­se tæn­ken­de væse­ner for pænt at spør­ge, om de mon vil­le over­la­de en tekst i hæn­der­ne på det­te end­nu unavn­giv­ne, end­nu ikke­ek­si­ste­ren­de medie. Den­ne histo­rie er for­talt i for­or­det til før­ste årgang af årbo­gen og kom­mer til udtryk i tids­skrif­tets for­målstekst. Kort for­talt var Para­doks tænkt som en plat­form for filo­so­fi og teo­ri, fri­gjort fra kom­mer­ciel­le såvel som pro­fes­sio­nel­le aka­de­mi­ske inte­res­ser, hvor sær­ligt sidst­nævn­tes kul­tur for luk­ke­de beta­lings­tids­skrif­ter og peer review synes at suge livet ud af den leven­de filo­so­fi­ske tra­di­tion. Der­for blev det også hur­tigt beslut­tet, at Para­doks, for at faci­li­te­re en leven­de idé­ud­vik­ling, skul­le udkom­me gra­tis og onli­ne, og alt­så ikke på tryk eller som en PDF-fil x antal gan­ge om året.

Og så alli­ge­vel. Hvert år på tids­skrif­tets fød­sels­dag, begyn­den­de med etårs­da­gen i 2021, har vi sam­let alle årets artik­ler i en PDF under nav­net Filo­so­fisk-teo­re­tisk årbog. Ide­en med en årbog var at opve­je nog­le af de uund­gå­e­li­ge ulem­per ved at udkom­me onli­ne. Blandt andet kan vi langt bed­re præ­sen­te­re arti­kel­se­ri­er som sam­le­de anto­lo­gi­er, lige­som det gør det let­te­re at beva­re artik­ler­ne til efter­ti­den end på en hjem­mesi­de, hvor det bare kræ­ver én glemt reg­ning, før hele mole­vit­ten for­svin­der for evigt. Sidst men ikke mindst gør årbo­gen det hånd­gri­be­ligt, hvor meget ori­gi­nal dansk filo­so­fi, som udkom­mer i Para­doks. 374 sider med 18 artik­ler fra 17 for­skel­li­ge skri­ben­ter er det f.eks. ble­vet til i nær­væ­ren­de årbog. Og der­med til­ba­ge til det­te for­ords før­ste sæt­ning; for end­nu mere hånd­gri­be­ligt er det unæg­te­ligt at kun­ne stå med en årbog i hån­den, hvil­ket er ble­vet muligt tak­ket være en afta­le, vi har ind­gå­et med bog­tryk­ker Allan Werk, som på hjem­mesi­den werkshop.dk stil­ler vores årbø­ger til rådig­hed for køb on demand. Som en non­pro­fit­for­e­ning tje­ner Para­doks intet på sal­get, og pri­sen dæk­ker ale­ne pro­duk­tions­om­kost­nin­ger­ne. Der­med kan skri­ben­ter, redak­tø­rer og andre inter­es­se­re­de langt om læn­ge have Para­doks stå­en­de i bog­re­o­len. Hur­ra!

---

Et af årets høj­de­punk­ter har været mar­ke­rin­gen af Kants 300-års fød­sels­dag. Det er efter­hån­den svært at frem­fø­re innova­ti­ve læs­nin­ger af den filo­so­fi­ske arki­tek­to­niks sto­re mester, men vi vil mene, at Jør­gen Hug­g­ler, Car­sten Fogh Niel­sen og Anne Elisa­beth Sejten alle gør et frem­ra­gen­de for­søg med deres for­tolk­nin­ger af Kants tre kri­tik­ker, som de sæt­ter ind i både histo­ri­ske og nuti­di­ge kon­tek­ster.

Vores årli­ge Bachel­or­kon­kur­ren­ce skal også næv­nes. I år kåre­de vi to vin­de­re: Sigrid Ama­lie Ørum Mik­kel­sens “Bega­vet med rela­tio­nelt gehør: Om empa­tiens udfol­del­se mel­lem men­ne­sker” og Mads Refshau­ge Kjærs “Meta­fy­sik­kens ombe­sæt­tel­se: Meta­fy­sik­ken i Hans Blu­men­bergs meta­for­o­lo­gi”, som hver under­stre­ger, at de tun­ge, begrebs­ri­ge og filo­so­fi­hi­sto­ri­ske emner end­nu ikke er ble­vet sat helt på side­linj­en (af de stu­de­ren­de i hvert fald) til for­del for empi­risk og prak­tisk filo­so­fi. Vi gen­tog suc­ce­sen med en pri­s­ce­re­mo­ni, hvor vin­der­ne mod­tog de højst efter­trag­te­de ugle­tro­fæ­er og der­på fik mulig­hed for at præ­sen­te­re deres arbej­de for­an enga­ge­re­de fag­fæl­ler, inter­es­se­re­de medstu­de­ren­de og stol­te fami­lie­med­lem­mer. Tak til alle jer, der i år ind­send­te jeres bachel­or­o­p­ga­ver til kon­kur­ren­cen. For en flok tid­li­ge­re stu­de­ren­de som os er det impo­ne­ren­de, opløf­ten­de og inspi­re­ren­de at føl­ge med i, hvad der tæn­kes på læsesa­le­ne og dis­ku­te­res i fre­dags­ba­rer­ne!

Det blev også året, hvor vi gav en smags­prø­ve på et nyt til­tag, som vi sæt­ter i søen i det kom­men­de år. Med et uddrag fra den fran­ske filo­sof Quen­tin Meil­las­soux’ bog Efter ende­lig­he­den: Et essay om kon­tin­gen­sens nød­ven­dig­hed, som er udar­bej­det af redak­tio­nens egen Fre­de­rik-Emil Fri­is Jakob­sen og inden læn­ge udkom­mer i sin hel­hed på For­la­get Ale­a­to­rik, har vi bragt vores før­ste over­sæt­tel­se af en klas­sisk filo­so­fisk tekst. Af ret­tig­heds­hen­syn ind­går tek­sten ikke i den­ne årbog, men på hjem­mesi­den kan man alt­så få en fors­mag på Para­doks’ kom­men­de Over­sæt­tel­ses­bi­bli­o­tek, som sig­ter på at gøre kor­te, klas­si­ske, filo­so­fi­ske tek­ster til­gæn­ge­li­ge på dansk. Inden læn­ge løf­ter vi slø­ret for, hvad bibli­o­te­ket nær­me­re inde­bæ­rer, og hvor­dan man kan bidra­ge. Restez bran­chés!

---

Para­doks blev stif­tet i en ver­den, som på man­ge måder nu lig­ger fjer­nt. Alle­re­de under for­be­re­del­ser­ne til pro­jek­tet ram­te pan­de­mi­en, hvor­for redak­tions­mø­de­r­ne ret hur­tigt blev vir­tu­el­le. Siden har vi set en inva­sion af Ukrai­ne, et gen­valg af Donald Trump, en eska­le­ren­de kli­ma­kri­se og et igang­væ­ren­de fol­ke­mord i Gaza, for bare at næv­ne nog­le af de tragi­ske omstæn­dig­he­der, vi befin­der os i, og som kan vir­ke uover­sku­e­li­ge hvis ikke lige­frem hand­ling­s­lam­men­de. Som altid, når vir­ke­lig­he­dens nød mel­der sig, kan man ikke und­gå at spør­ge sig selv, om den leven­de filo­so­fi, hvil­ket var det pro­blem, som Para­doks skul­le addres­se­re, sta­dig er rele­vant? Sagt med en par­af­ra­se af Marx’ ellev­te Feu­er­bach-tese: Er tiden kom­met til at for­an­dre ver­den frem for, som filo­sof­fer­ne, at bli­ve ved med at for­tol­ke den? Eller omvendt: Har ver­den alle­re­de for­an­dret sig så meget, at der mere end nogen­sin­de er brug for for­tolk­ning, for filo­so­fi og teo­ri?

De spørgs­mål har vi ikke sva­re­ne på. Men det vir­ker ikke overilet at kon­klu­de­re, at for­hol­det mel­lem teo­ri og prak­sis er værd at genover­ve­je i dis­se år, og der­for har vi udsendt et call for papers, der invi­te­rer til at gen­tæn­ke poli­tik­kens mulig­hed og væsen. Ved ind­gan­gen til det tyven­de århund­re­de spurg­te Lenin: “Hvad må der gøres?” I den kom­men­de arti­kel­se­rie, der bærer under­tit­len “Vor tids poli­tik”, spør­ger vi: “Hvad må der tæn­kes?” Betin­gel­ser­ne for poli­tisk tænk­ning og hand­ling synes at være under så kraf­tig for­vand­ling, at det er van­ske­ligt at vide, hvor­hen man skal ori­en­te­re sig, og hvor­hen man skal ret­te sit poli­ti­ske enga­ge­ment, når kapi­ta­len kon­cen­tre­res, en ver­den­sor­den smul­drer, kli­ma­et igno­re­res og ver­den luk­ker øjne­ne for Isra­els fol­ke­mord på palæsti­nen­ser­ne.

Vi ender det­te jubilæums­for­ord dob­belt. Først skal der lyde en kæm­pe tak til skri­ben­ter, læse­re og ven­ner af tids­skrif­tet for fem fan­ta­sti­ske, lære­ri­ge og ikke mindst sjove år. Vi gør det jo, for­di vi synes, at det er sjovt. Sam­ti­dig er filo­so­fi­en ikke kun for sjov. Den er ikke kun en hyg­ge­lig adspre­del­se i fede år. Filo­so­fi­en er enga­ge­ren­de og livs­for­an­dren­de, for den, der bli­ver rørt af den. Den kan være eks­plo­siv og far­lig for sine omgi­vel­ser. Den for­dær­ver ung­dom­men. Og som vi ved fra Pla­ton, er vej­en ud af hulen på eget ansvar.

Den anden og egent­li­ge afslut­ning på det­te for­ord er en erklæ­ring, som er ini­ti­e­ret af Jon Auring Grimm, Sti­ne Zink Kaas­gaard og Kri­stof­fer Bals­lev Wil­lert, og som 134 fag­fi­lo­sof­fer har under­skre­vet mod Isra­els igang­væ­ren­de fol­ke­mord i Gaza. Her føl­ger oprå­bet samt listen af medun­der­skri­ve­re:

Filo­sof­fer siger fra

Oprø­rets udsagn er et nej til uret­fær­dig­he­den og knæg­tel­sen. Men dets udspring er en ibo­en­de bekræf­tel­se af livet, der i oprø­ret hæv­der sin vær­dig­hed.

Vi har læn­ge været vid­ner til en syste­ma­tisk for­ned­rel­se af, vold mod og mord på det palæsti­nen­si­ske folk. Men vi vil ikke luk­ke vores øjne. Vi bærer vid­ne, og vi siger nej, for­di vi insi­ste­rer på livets vær­dig­hed.

Det er i dag vel­do­ku­men­te­ret

• At Isra­el begår krigs­for­bry­del­ser
• At ufat­te­ligt man­ge men­ne­sker er døde som føl­ge af Isra­els krig
• At Isra­el begår fol­ke­mord, hvil­ket bekræf­tes af leden­de eks­per­ter
• At Isra­el fort­sat og til­ta­gen­de besæt­ter palæsti­nen­sisk land og opret­ter ulov­li­ge bosæt­tel­ser
• At dan­ske kom­po­nen­ter anven­des i Isra­els for­bry­del­ser

Alt det ved magt­ha­ver­ne også, men de har ikke modet til at stå ved den viden, og der­for vild­le­der, bort­for­kla­rer, und­skyl­der og afven­ter de. For­sig­tig afstand­ta­gen uden kon­se­kven­ser er blot skal­ke­skjul for mang­len­de vil­je til hand­ling.

Der­for må vi fort­sæt­te med at sige fra! Ikke i vores navn. Vi siger nej til knæg­tel­sen, for­ned­rel­sen, og de luk­ke­de øjne. Et sådant nej inde­hol­der som skre­vet et ja, der ikke gæl­der poli­ti­ske, natio­na­le eller reli­gi­øse til­hørs­for­hold, men sim­pelt­hen livet selv. Det liv, som bli­ver knæg­tet. Det liv, som vi alle bærer en smu­le af i vores hæn­der.

Vi støt­ter der­for op om for­fat­ter­nes erklæ­ring, som blev frem­sat i Poli­ti­ken d. 11.06.2025 og kræ­ver:

• At Dan­mark aner­ken­der Palæsti­na som legi­tim og selv­stæn­dig stat
• At Dan­mark stand­ser alt salg af F‑35 fly­de­le til Isra­el
• At Dan­mark åbner for og til­by­der medi­cinsk behand­ling af sår­e­de og syge fra Gaza
• At Dan­mark i sit for­mand­skab for EU arbej­der for at ophæ­ve asso­ci­e­rings­af­ta­len (den afta­le som har for­met han­dels­re­la­tio­nen mel­lem EU og Isra­el i de sid­ste 25 år), ind­til Isra­el

1. stop­per krigs­hand­lin­ger­ne i Gaza og ophæ­ver blo­ka­den
2. sik­rer frie og sik­re arbejds­for­hold for nød­hjælps­ar­bej­de­re
3. sik­rer fri og sik­ker adgang for inter­na­tio­nal pres­se
4. stop­per annek­te­rin­gen af Vest­bred­den og ophæ­ver besæt­tel­sen af Palæsti­na

Arven fra Aus­chwitz bur­de føre til umu­lig­he­den af for­bry­del­ser­ne i Gaza. Vi insi­ste­rer på den smerte­li­ge erken­del­se af holo­caust: ALDRIG IGEN gæl­der for ALLE, og ellers INGEN.

Det står klart, at enhver der for­står tyng­den i orde­ne ALDRIG IGEN ikke ale­ne tager afstand fra anti­se­mi­tis­me, men til­li­ge insi­ste­rer på den lek­tion, anti­se­mi­tis­mens gru­ful­de for­bry­del­ser har lært os: ALDRIG IGEN gæl­der for ALLE.

---

Erklæ­rin­gen er under­skre­vet af 134 fag­fi­lo­sof­fer:
Jon Auring Grimm
Sti­ne Zink Kaas­gaard
Kri­stof­fer Bals­lev Wil­lert
Tone Dan­da­nell
Andreas Vint­her Jen­sen
Ras­mus Ugilt
Mads Han­sen
Asger Søren­sen
Ste­en Bro­ck
Tine Byrck­el
Jonas Mou­sten
Jean­net­te Søgaard
Anne Enge­dal
Lars Lod­berg
Søren Chri­sten­sen
Bri­an Benja­min Han­sen
Stu­art Pet­hi­ck
Uffe Juul Jen­sen
Søren Mau
Boris Lauritzen
Sara Dahl­strup Mogen­sen
Ulrik Goos Iver­sen
Est­her Oluf­fa Peder­sen
Anton S. Chri­sten­sen
Andreas Mant­hey San­der­hoff
Nico­lai Knud­sen
Niels Wil­de
Sune Frølund
Marie Møl­ler Kri­sten­sen
Andreas Bey­er Gre­ger­sen
Bodil Hvass Kjems
Mat­hi­as Røl­le
Søren Har­now Klau­sen
Jan Faye
Wil­li­am Mat­hor­ne
Mar­tin Bjer­re Byg­bal­le
Nils Hol­tug
Mads Vester­gaard
Anders Kjeld­gaard Han­sen
Kir­sten Klercke
Anne-Marie Eggert Olsen
Andreas Thu­strup Pom­mer
Jos­hua Hat­her­ley
Johan­nes Lund­berg
Hans Fink
Sien Lep­pens
Magnus Møl­ler Zieg­ler
Mere­te Wiberg
Andreas Tag­mo­se Grønkjær
Tro­els Stru Sch­midt
Macon Holt
Adam Juhl Nor­holt
Sil­le Ste­nild
Cil­le Hvass Holm
Inger Chri­sti­an­sen
Lot­te Wit­ten­dor­ff Laur­sen
Her­mann Sch­mid
Anne-Marie Søn­der­gaard Chri­sten­sen
Rosa Skytt Burr
Anne-Sop­hie Sørup Wan­dall
Mar­tin Fogt Pol­las Røn­berg
Kle­mens Kap­pel
Mik­kel Ger­ken
Søren Engel­sen
Dit­te Dyr­gaard
Mar­tin Ejsing Chri­sten­sen
Jacob Laut­rup Kri­sten­sen
Fre­de­rik-Emil Fri­is Jakob­sen
Met­te Rose Niel­sen
Seba­sti­an San­der Oest
Niels Offen­berg
Maria Kjær Rosen­baum Ras­mus­sen
Andreas Olsen
Kri­sti­an-Alber­to Lyk­ke Cobos
Hen­rik Jøker Bjer­re
Lot­te List
Jakob Donskov
Mor­ten Bau­ne­gaard Dani­el­sen
Fre­de­rik Kirst Müntz­berg
Mia Hen­rik­sen
Andreas Side­ni­us
Emil Busch
Mar­tin Hau­berg-Lund Lau­ge­sen
Asb­jørn Steg­lich-Peter­sen
Simon Okholm
Car­sten Fogh Niel­sen
Thor Hen­ne­lund Niel­sen
Kre­sten Lunds­gaard-Leth
Sune With Tryk Chri­sten­sen
Benja­min Jen­sen
Gustav Johan­nes Hoder
Sver­re Raf­fn­søe
Søren Rosen­dal
Klaus Hartvig
Jon Fre­de­rik­sen
Emma Sol­berg
Sigurd Kat­borg
Tanja Fløe Dal­by
Mor­ten Sch­ne­feld
Jone Haug Köh­ler
Johan Poul­sen
Ste­fan Her­ning
Asker Bryld Stau­næs
Jep­pe Tau­dal Thor­sen
Jes­si­ca Geri­cke le Fèv­re Honoré Iver­sen
Katri­ne Møl­gaard
Line Kol­lerup
Nina Vangs­gaard Bal­le
Jens Vil­lads Heie­de Jen­sen
Thea Fers­bye
Mari­an­ne Træ­bing Secher
Ten­na Libak
Ron­ni God­sk Han­sen
Jas­na Bach Arne­stad
Mads Algre­en Torp
Andreas Sigs­gaard Jen­sen
Kas­per Ral­sted Jen­sen
Hele­ne von Tabou­il­lot
Line Sko­v­gaard Juhl
Andreas Beck Holm
Tobi­as Beck Odgaard
Nico­lai Bo Lar­sen
Seba­sti­an Jon Hol­men
Jarl Vik­tor Schultz
Nana Eichel Bech
Oli­ver Anton Lunow Niel­sen
Ale­xan­der Brug­gis­ser
Tanja Bur­ke Cry­er
Asb­jørn Gam­mel­gård
Andrea Nomi Stokic Dam
Anders Bering Holm
Katri­ne Høg­høj
Mads Refshau­ge Kjær
Isa­bel­le Karkov Bachir