Materien spreder sig hastigt blandt tidens politiske, æstetiske og filosofiske bevægelser: Marxistiske idéer genoptages inden og uden for universitet, blandt andet igennem en ny, økomarxistisk linse; nymaterialistiske principper om mere-end-menneskelig agens formerer sig på tværs af den human- og socialvidenskabelige tænkning og kunstverdenen; og materialistiske grundantagelser fremstår næsten uundgåelige inden for traditionelle filosofiske discipliner som etik, metafysik og erkendelsesteori.
Hvad skyldes denne vending mod materien? Og er den ønskværdig? Det udforsker Paradoks i en serie af artikler, der går på tværs af det materielles politiske, metafysiske, litterære og idéhistoriske betydninger.
- Hvor stiller denne materialistiske vending subjektet?
- Taler historiske materialister, nymaterialister og fysikalister om den samme materie?
- Skal man være materialist for at blive taget alvorligt i dag?
- Hvis materialismen er sand, har vi så overhovedet brug for filosofisk tænkning? Ja, for tænkning i det hele taget?
- Er idealismen og dualismen døende? Lefler materialismen for naturvidenskaben?
- Hvor mange materier er der?
- Kan man være materialist om én ting og anti-materialist om en anden?
- Er ånden materiel?
- Er materien åndelig?
- Er den levende?
- Er der materie uden ideologi?
- Kan en bedre forståelse for materien hjælpe os ud af klimakrisen?